Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

December bliver så hyggelig: Her kommer du i ægte julestemning i Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen

I morgen runder vi den 1. december, og kalenderlyset skal tændes for første gang.

Vi har ellers ikke været nærige med, at dele mange af julens aktiviteter med jer – men nu da de fleste startskud er indtruffet, såsom Julemandens ankomst, tænding af julelys i gaderne samt åbning af julemarkedet på Gammeltorv kan man måske fristes til at tænke “Var det dét?”

Men nej. Julens oplevelser er langt fra et overstået kapitel i Aalborg, og december måned byder på både unikke og tilbagevendende arrangementer.

Vi har samlet de bedste til jer her, der uden tvivl vil kunne give selv den julehadske Ebenezer Scrooge julelys i øjnene.

Nissestemning i Aalborg Storcenter

Allerede i morgen når julebarometeret sit maksimum, når selveste Pyrus og Kandis synger julen ind i Aalborg Storcenter.

Her kan du nyde alle de bedste sange fra de alletiders julekalendere, der havde sin storhedstid i 90’erne. De er dog alle blevet genudsendt over flere omgange – og Alletiders Julemand kan da også nydes på TV2 hver dag kl. 16.

December bliver så hyggelig: Her kommer du i ægte julestemning i Aalborg

Læs mere her.

Advent i Kildeparken

Hver søndag forvandler Aalborg Kongres & Kulturcenter Kildeparken til en lysende skov af julestemning.

Aalborg Kommunes Park & Natur 200 tænder lys, når mørket falder på. Et aalborgensisk absolut must-see, der allerede kan opleves første gang på søndag.

Samtidigt kan du bevæge dig rundt mellem De syngende Træer, der i julens anledning spiller julens bedste hits.

Se mere her.

Et juleeventyr

På Aalborg Teater spiller forestillingen Et Juleeventyr helt frem til d. 22. december.  Et Juleeventyr er skrevet af Charles Dickens og er én af verdens første julefortællinger.

Familieforestillingen har allerede høstet topkarakterer over hele linjen, og flere ekstraforestillinger er sat på programmet.

Et absolut must-see, hvis du vil sikre dig julestemningen i år – og blive mindet om julens vigtigste budskaber.

December bliver så hyggelig: Her kommer du i ægte julestemning i Aalborg

Læs mere her.

Jul på Slottet

Frem til d. 16. søndag spiller Morskabs Teateret Jul på Slottet i Aalborg Kongres & Kulturcenter.

Forestillingen lover både sjov, sang og julehygge – og er en oplagt mulighed for at give familiens yngste én på opleveren.

Den anbefalede alder er børn på 5 år og op, og forestillingen varer 2 x 35 minutter plus en indlagt pause på 20 min.

Læs mere her.

Aalborg Vinterrevy

Endnu engang er Aalborg Kongres & Kulturcenter vært, når de i Europahallen byder Aalborg Vinterrevy inden for til en festlig aften.

Den populære revy, med Thomas Mørk, Vicki Berlin, Pernille Schrøder og Rasmus Krogsgaard, kan opleves indtil d. 8. december og programmet indeholder alt lige fra julebuffet, revyforestilling og livemusik og dans.

Se mere her.

Sissels Jul

Igen i år vender den smukke, norske sangerinde tilbage til Aalborg.

Sissel Kjyrkebø er endnu engang klar til at præsentere sin julekoncert med sin fantastiske smukke stemme.

December bliver så hyggelig: Her kommer du i ægte julestemning i Aalborg

I år er der tilmed to heldige aalborgensere med på scenen, som har fået lov at synge med verdensstjernen. Læs mere om det her.

Sissels Julekoncert kan opleves d. 13. december i Aalborghallen.

Koncerten har en varighed på 90 minutter.

Se mere her.

Syng julen ind i Vor Frue Kirke

For mange er julen lig med et besøg i den lokale kirke, og lørdag d. 15. december kan Aalborg være med til at synge julen ind i én af byens smukkeste.

I Vor Frue Kirke har kirkens præst og organist sammen udvalgt julesalmer til denne fællessang, der nok skal sikre den gode, gamle julestemning.

December bliver så hyggelig: Her kommer du i ægte julestemning i Aalborg

Arrangementet foregår fra kl 11.00 til 12.00.

Se mere her.

Skøjtebanen

I år kan aalborgenserne se frem til en splinterny skøjtebane på C.W. Pobels Plads.

I år forventes den dog først at åbne lørdag d. 15. december – men holder til gengæld åbent fra 15.00-20.00 i hverdagene samt 11.00-18.00 i weekenden.

December bliver så hyggelig: Her kommer du i ægte julestemning i Aalborg
Der plejer at herske fred og ro på skøjtebanen i hjertet af Aalborg.

Skøjtebanen holder lukket 24., 25., 31. december og 1. januar.

Se mere her.

Aalborg Zoo

Tradtionen tro byder Aalborg Zoo d. 24.december på fri entre i parken fra 10.00-13.00.

Der vil være julemusik med big bands og julegudstjeneste på Zoofariscenen – og Julemanden lægger selvfølgelig også vejen forbi for at hilse på rensdyrene.

Den perfekte aktivitet til de spændte børn og voksne.

Se mere her.

Tvillingerne og Julemanden i Aalborg Zoo

I år vender julekalenderen Tvillingerne og Julemanden tilbage på TV2 i primetime kl. 20.

Mange af julekalenderens scener er optaget i velkendte omgivelser, blandt andet i Aalborg Zoo.

Derfor kan du selvfølgelig, gennem hele december, komme med bag kulisserne og opleve julekalenderen på tætteste hold.

December bliver så hyggelig: Her kommer du i ægte julestemning i Aalborg

Du kan blandt andet få taget årets julefoto i Julemandens kane, besøge Stenens Grotte og se isbjørnen, der havde en bærende rolle i julekalenderen fra 2013.

Se mere her.

Nostalgisk jul på museet

På Aalborg Historiske Museum laver de andet end at grave skeletter op af parkeringspladser.

De har nemlig også indrettet sig en genial undskyldning for at juleshoppe amok i december. I museumsbutikken er der nemlig dukket en nostalgisk julebutik op – der i den grad kan give én følelsen af den gode, gamle jul.

Foruden en nostalgisk oplevelse, så følger der selvfølgelig også gode historier nedskrevet på et ark papir med varerne, når du juleshopper amok i museet.

Læs mere her.

Juleburger på Wildebeest

Ingen jul uden uanede mængder af mad.

Mange steder i byen har tilkendegivet deres juleglæde, heriblandt gastropubben Wildebeest, der har fået juleburgere på menuen.

December bliver så hyggelig: Her kommer du i ægte julestemning i Aalborg

Wildebeest kunne afsløre hele tre nyheder: Sæsonens slider, Sankt ANDreas samt Fondant a la mande.

Den ægte smag af jul, som vi selvfølgelig allerede har testet.

Læs mere her.

Brun sovs på Vestre Baadlaug

På Vestre Baadelaug er julen brun, brun og atter brun.

Her er mandagene i december måned dedikeret til Bøfsandwich marathon, og der er selvfølgelig også en juleburger med jyde-nachos på menuen.

Se mere her.

Spis juleis i Guf & Kugler

Guf & Kugler er kendt og elsket i Aalborg for deres lækre is og i år serverer de både Risalamande- og MarcipangrIS.

Udover juleisen serverer de hos Guf & Kugler også et utal af lækre juledesserter og drikke.

December bliver så hyggelig: Her kommer du i ægte julestemning i Aalborg

Derudover er butikken i Slotsgade i den grad pyntet op til jul, så det må være det perfekte sted, at forkæle ungerne.

Se mere om julehyggen på deres facebook.

Del artikel

Andre læser også