Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter store udfordringer: Guld & Rod lukker butik i midtbyen

Af Nathalia Hentze Nielsen

Det skulle have været så godt.

Guld & Rod flyttede deres butik fra Stenbukken City Syd og ind til Aalborg midtby i foråret 2023.

Mere præcist åbnede de i Jens Bangs Stenhus.

Men med leje i en historisk bygning følger mange betingelser, og de betingelser er nu blevet for overvældende for indehaverne, der vælger at lukke deres butik.

Takker deres kunder

På deres Facebook-side skriver second-hand butikken, at de lukker den 30. april 2024.

“Det har vist sig at være udfordrende at drive forretning i de fredede lokaler. De betingelser, vi blev lovet ved overtagelsen, kan udlejer desværre ikke opfylde længere, hvilket gør det umuligt for os at fortsætte med at drive forretning i de ellers så skønne lokaler.

Vi vil gerne takke jer alle for jeres støtte og loyalitet gennem tiden. Det har været en fornøjelse at betjene jer, og vi sætter stor pris på det samarbejde vi har haft gennem årene,” skriver de.

Mange standholdere vælger at give rabatter på deres varer pga. lukningen, så vil du nå at gøre et kup, er det med at komme afsted.

“Endnu engang tak for jeres støtte, og vi beklager de ulejligheder, lukningen måtte medføre. Vi håber på jeres forståelse,” melder Guld & Rod afslutningsvis.

Del artikel

Andre læser også