Forårstilbud på Restaurant Kronborg: Få 6 serveringer og Vebbestrup Isbar til kun 298 kr.
Hvis du drømmer om at tage på en både idyllisk, nem, hyggelig og smagfuld udflugt, så har vi løsningen til dig.
For det bliver altså næsten ikke nemmere end en smuttur til fantastiske Egholm.
En kort gåtur fra centrum finder du det lille færgeleje, hvor fred, ro og gastronomiske oplevelser kun er en (meget) kort sejltur væk.
Få minutter senere er du landet på Egholm, der byder på hyggelige gåture, dejlig natur, frisk luft – og nå ja, så er det også her du finder altid populære Restaurant Kronborg.
De har bl.a. kæmpe succes med de indbydende koncepter Tartelettirsdag+Tartelettorsdag, Onsdagsflæsk og Hereford-aften hver søndag.
Nu er de klar med endnu en fristende nyhed.
Det kan du se frem til
Hver fredag og lørdag i maj holder de helt ekstraordinært aftenåbent fra 17.30 – 21.00.
Det markeres med noget af et forårstilbud til nordjyderne.
For bare 298 kr. får du hele seks serveringer i form af Smagen af Nordjylland + Vebbestrup Isbar ad libitum.
Smagen af Nordjylland er blevet noget af en bestseller på restauranten – især efter den store eksponering, som den fik i TV-programmet Sæt Pris på Danmark.
Med Smagen af Nordjylland får du alt det bedste fra Nordjylland på én tallerken.
Du kan glæde dig til bøgerøget hjorteinderlår fra Rævhede Naturprodukter, den skønneste kyllingesalat lavet på Rokkedahl kylling, Skagensalat med håndpillede rejer, Kronborgs signatur-slider med ølbraiseret oksekød, stegt pølse fra Rævheden på egen opskrift med Vendsysselost fra Sønderhaven og hjemmerøget flødehavarti.
Det skulle jo være undskyldning nok til at tage et smut på Egholm.
Men Restaurant Kronborg har valgt lige at forkæle fredags- og lørdagsgæsterne endnu mere.
For udover den fremragende Smagen af Nordjylland, så får du også Vebbestrup isbar ad libitum med i prisen.
Her kan du give den gas blandt intet mindre end 16 forskellige slags flødeis (… + softice) fra det legendariske ismejeri.
Isen skal naturligvis ikke føle sig ensom på tallerknen, så du kan supplere al den lækre is med vafler, hjemmelavet guf, jordbærsauce, chokoladesauce og flødeboller.
Smagen af Nordjylland
Bøgerøget hjorteinderlår fra Rævhede Naturprodukter
Tørsaltet, bøgerøget og lufttørret
Salsa på urter, lime og koriander – Sprødt Vendsysselost fra Sønderhaven
Skøn kyllingesalat på Rokkedahl kylling
Stegt kylling vendt med cremet dressing, syltede svampe, bladselleri og revet Vendsysselost fra Sønderhaven
Skagensalat
De bedste håndpillede rejer vendt med stenbidderrogn, creme fraiche, dild og citron
Kronborgs Hereford slider
Mini burger med “bøf” af ølbraiseret okse som vi har paneret og friteret
Råsyltede agurker – Chipotle mayo med lime og honning
Stegt pølse fra Rævheden på egen opskrift med Vendsysselost fra Sønderhaven
Grov æblesennep tilsmagt med blomsterhonning fra Lille Østergaard
Hjemmerøget flødehavarti
Hybenkompot med æbler og solbær
Serveres med hjemmebagt brød, rugbrød fra Othello og hjemmepisket smør med flagesalt
Vebbestrup Isbar
Tà selv isbar med 16 slags flødeis fra Vebbestrup samt Verdens bedste softice
Vafler, hjemmelavet guf, jordbærsauce, chokoladesauce og flødeboller
Aftenkortet bugner med lækkerier
Udover et skarpt tilbud på Smagen Af Nordjylland + Vebbestrup Isbar, kan gæsterne på Restaurant Kronborg glæde sig til et stort og indbydende aftenkort både fredag og lørdag aften.
Er du eksempelvis mere til en klassisk Fish ‘N Chips kan du nyde den på helt traditionelt vis med både Sauce Tartare og en lækker /ærte/persille mayo.
Restaurant Kronborg lokker også med deres Mørbrad a la creme i cremet sauce på fløde og økologisk rå mælk fra Bøgebæk.
Aftenkortet byder også på Kronborgs stjerneskud med pankopanerede rødspættefileter fra Sæby, håndpillede rejer og koldrøget laks fra eget røgeri.
Har du endnu ikke taget kampen op med Nordjyllands Største Tartelet, er det også en mulighed fredag og lørdag aften, hvor den speciallavede kæmpe-tartelet fra Othello Bageriet nok skal gøre de fleste nordjyske munde mætte.
Aftenkortet består også på nyheden Kronborgs Sommersalat med små stykker med stegt kylling fra Rokkedahl, lækre salater, husets signaturdressing – og meget mere.
På kortet finder du også diverse desserter og naturligvis børneretter til de mindste i familien.