Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En ekstraordinær oplevelse: Spis middag i totalmørke

Af Nathalia Hentze Nielsen

Der er mange måder at nytænke en restaurantoplevelse på, men nogle spisesteder giver den en tand mere.

Udover at værne om Aalborgs historie i de stemningsfulde lokaler i Jens Bangs Stenhus har Duus Vinkælder i en årrække afholdt et af byens mest specielle arrangementer.

Middag i Mørke er navnet på konceptet, som egentligt er meget selvforklarende: Du indtager en tre-retters middag i totalt mørke.

Men hvor mørkt er det? Og kan man virkelig bruge tre timer i selskab med sin ledsager, når man ikke kan se hinanden?

Vi har tidligere prøvet oplevelsen, og vi lover, at det både er sjovt, udfordrende og særdeles mindeværdigt. Du kan læse vores fulde reportage her.

Sådan booker du plads

Datoerne for årets Middag i Mørke er klar, og der er ni datoer at vælge mellem:

  • Lørdag den 27. april kl.18.00
  • Lørdag den 11. maj kl.18.00
  • Lørdag den 8. juni kl.18.00
  • Lørdag den 24. august kl.18.00
  • Fredag den 30. august kl.18.00
  • Lørdag den 28. september kl.18.00
  • Fredag den 4. oktober kl.18.00
  • Lørdag den 5. oktober kl.18.00

Det koster 625 kroner excl. drikkevarer for alle dage, og du bestiller billet til arrangementet ved at ringe på telefon 98 12 50 56 eller sende en mail til info@duusvinkjælder.dk.

Aftenens menu varierer fra gang til gang, så du er i sandhed “i mørket”, når det kommer til hele oplevelsen.

“Efter introduktion og en velkomstdrink med restauratør Peter Kragh, bliver der serveret en lækker 3 retters menu i totalt mørke.

Derudover røber vi ikke noget om menuen – det bliver nemlig din opgave at finde ud af undervejs,” fortæller Duus Vinkælder om arrangementet.

Del artikel

Andre læser også