Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gastromand besøgte Den Bette Kro: En dag i Krofatters lystige tanker

Af Gastromand

Af Mads Schytte, Gastromand.dk

Krofatters lystige tanker!

Ja, det lyder måske lettere lummert, og det er det måske også. Men på den gode måde, for det handler om herlig mad og velbrygget øl.

”Den Bette Kro” er drevet af Morten Gamini som med stolthed leverer klassiske danske retter til det aalborgensiske folkefærd og andet godtfolk!

Udover at være kroejer har Morten for nylig indgået samarbejde med Den Gamle Kornmølle ved Kerteminde under Brygmester Claus Christensen og lavet en øl, som passer til dansk smørrebrød.

Den Bette Kro
AaB-spillerne Christian Bassogog og Thomas Enevoldsen kiggede også forbi ved lanceringen af den nye øl – der var dog kun danskvand til dem!

Øllen er netop kommet på flasker, og derfor var Gastromand inviteret på smagning. Desværre måtte Anders melde fra, da han skulle på noget damejagt i Stockholm (ro på – hans kæreste var også med, så der var sikkert tale om metafor for sprut eller andet sjov og ballade).

Jeg var i den lidt pressede situation, at jeg havde alle mine børn alene – men der var ingen smalle steder i Vingaardsgade, hvor Den Bette Kro ligger. Så Krofatter Morten forslog blot, at han lige lavede en lille børnemenu – jamen for pokker, så var lørdagen da reddet.

Vi ankommer og bliver budt pænt indenfor. Kort tid efter kommer der sodavand og mad til børnene, smørstegt fiskefilet og frikadeller som jeg sender lange øjne efter – dansk veltilberedt mad holder bare.

Kort efter får vi vores øl og en lille snaps fra Nordisk Brænderi, hvor Krofatter stolt forklarer om ideen og konceptet. Ideen med øllen er, at den skal være relativ let, da smørrebrød typisk er en tung og også fed omgang – sådan er det jo så godt tænkt! Det er en overgæret ale med noter af abrikos og fersken, lidt sødme men også med en tilpas humlet eftersmag.

Det passer glimrende til vores første ret ”Sol over Aalborg”, som er en tatar af røget ål, purløg, kapers på sprødt rugbrød med rå æggeblomme og i øvrigt vildt godt fundet på! Glimrende start og i gode omgivelser.

Den Bette Kro

Til denne lille smagning er også Thomas Enevoldsen, som har taget sin nye holdkammerat Chris Bassogog med – de må desværre holde igen med alkohol og maden grundet deres træningsprogram– så er det godt Gastromand kan tage lidt fra – alt med måde når man har børn med jo.

Kort efter får vi næste ”lille ret” – Krofatters rullepølse med rå løg og portvin sky. En herlig ret, som er godt krydret, og hvor skyen smager helt fantastisk.

Den Bette Kro

Mine 3 piger begynder så småt en lille diskussion om, hvem der skal sidde hvor grundet kedsomhed – I kender forhåbentlig den slags, ikke? Jeg aner, at det vil udvikle sig, så jeg trækker lige ”is-kortet” og hører Krofatter, om han kan lave en feberredning til mig – få minutter efter er der vaniljeis med chokoladesauce – nice save!

Den Bette Kro

Vi kommer til sidste ret: Kroens Hønsesalat med ristede svampe, røget flæsk som mine tøser lige napper for næse af mig – hvad gør man ikke for sine børn – serveret på ristet franskbrød. Det er vildt lækkert og fuld tryk på smagen. Øllen gør det glimrende og bestemt ikke for tung til maden, det er ret godt tænkt, at trække i den anden retning og skabe modvægt og balance!

Skål Krofatter og lykke til!

Gastromands seneste indlæg

[numblock num=”” style=”3″]Gastromand anmelder Rositas Bistro: Rygterne talte sandt – en lille perle i byen[/numblock]

[numblock num=”” style=”3″]Gastromand anmelder Brdr. Price: Det er som skabt til Aalborg[/numblock]

[numblock num=”” style=”3″]Gastromand anmelder: Bravo Landmad – det her holder hele vejen[/numblock]

[numblock num=”” style=”3″]Gastromand anmelder nyt hot sted i Aalborg: Caspars har potentiale[/numblock]

[numblock num=”” style=”3″]Gastromand anmelder We Do Burgers: Det har Aalborg manglet[/numblock]

Del artikel

Andre læser også