Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Nu skulle den være god nok: Bliver over 20 grader i Aalborg i næste uge

Af Michael Qureshi

Kalenderen melder snart maj, men vinterjakkerne er på ingen måder smidt i garderoben.

Det kommer til at ændre sig i den kommende uge.

Det bekræfter DMI, der fastholder, at lune temperaturer rammer hele landet.

Nordjylland kan se frem til solskin og over 20 grader.

Torsdag bliver ifølge prognoserne noget der nærmer sig en rigtig varm forårsdag med høj solskin og op mod 20 grader i Aalborg.

Meteorolog Jens Lindskjold fra DMI bekræfter de gode nyheder og bemærker en markant forandring i vejret de seneste dage.

Smager af noget sommer

“Det begynder at smage af noget, der minder om sommer,” siger han til B.T. og påpeger, at der har været en gradvis stigning i temperaturen fra den kølige aprilperiode.

Den kommende uge vil kulminere med varm luftstrøm fra syd, hvilket vil bringe varmen op over Danmark.

“Kigger vi et par dage længere frem, vil vi også nå 20 grader,” tilføjer meteorologen. “

Krydret med ikke meget vind og godt med sol bliver det overvejende lækkert vejr. Så er det blevet forår,” fortsætter han.

For dem, der har været utålmodige efter forårets ankomst, forsikrer Jens Lindskjold om, at det kølige og omskiftelige vejr i april er helt normalt.

Helt klassisk forårsvejr i april

“Alt i alt afviger vejret ikke fra år til år. Det er helt klassisk, at vi har perioder med både varmt og koldt vejr.

Det hører foråret til.

I april har vi alt slags vejr, og i år har vi både haft sne og 20 grader, så vi har haft hele årets vejr på én måned,” forklarer han.

Det fine forårsvejr begynder allerede lørdag, hvor solen vil skinne og temperaturen vil ligge mellem 10 og 15 grader.

Men bortset fra dette, forventes det kommende uge at byde på rolige vejrforhold med perioder med skyer og regn, men folk vil opleve et skift fra det kolde vejr og mærke forårets ankomst.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag