Gastromand anmelder Rositas Bistro: Rygterne talte sandt – det er en lille perle

Skrevet af: Gastromand
Rositas Bistro
Rositas Bistro

Af Mads Schytte, Gastromand.dk

Det boomer med nye restauranter i Aalborg! Det virker lidt som om, at det har en selvforstærkende effekt, at flere og flere åbner, hvilket jo er fantastisk i sig selv!

Men der er også flere af de etablerede steder, som gør det rigtig godt i byen. Vi er flere gange blevet tippet på migogaalborg.dk redaktionen om Rositas Bistro, og derfor var det på tide at teste, om rygterne talte sandt omkring dette lille sted.

De har været lidt under radaren på markedsføringsfronten, men der er altid fuldt hus i weekenden og oftest også udsolgt onsdage og torsdage. Så det må være mund til mund metoden, der er brugt.

Rositas har dog høstet adskillige roser på dinnerbooking.com

I juni 2016 blev Rositas Bistro blandt andet kåret til den restaurant med de gladeste gæster i hele Danmark foran bl.a. Søllerød Kro.

Man skal nødvendigvis ikke tage det bogstaveligt, at det så er den bedste, men det er i hvert fald et godt pejlemærke på, at gæster der besøger Rositas er meget tilfredse – og ikke mindst gode til at udfylde spørgeskemaer.

Rositas startede egentlig som en take-away tapasbar, men det fungerede ikke optimalt. Derfor valgte ejeren John Bülow (nej, ikke ham med lakridserne) at begynde at lave mad.

Som jeg ser det er retterne fransk inspireret, hvilket passer glimrende til mit temperament.

Lad det være sagt med det samme, Rositas er vildt hyggelig og minder mest af alt om at træde ind i et privat hjem. Bistroen er indrettet med små borde, levende lys og kan i alt have 42 gæster fordelt på 3 mindre lokaler.

rositas-borde

Vi bliver i bedste datestil vist til vores bord, og en høflig engelsktalende tjener med glimrende humoristisk sans forklarer os konceptet – 3 retter med vin for 500 eller samme omgang plus bobler, snacks og en afsluttende cocktail for 600. Jeg er egentlig i feststemning og min Gastromand-medspiser Anders Damm siger per definition aldrig nej til sprut, så vi er naturligvis klar på sidste.

At jeg, allerede inden vi sætter os til bord, forklarede et par gæster, som var gået udenfor til en lille rygepause, at jeg ventede på min “partner”, gør bestemt ikke det kommende associationer bedre – men here goes.

Vi bestiller 6 retter, som vi deler på halvvejen, og ja – det kan man sgu da godt, selvom det er to mænd, ikke? At Anders så aldrig nåede at smage min dessert, må jeg beklage – den røg sgu for hurtigt ned. Men sådan fungerer det altså bedst – man vil jo gerne smage det hele.

Rositas

Efter et par glas Cava og snacks – brød med to slags pesto og peanuts, som nok ikke var det mest innovative, vi har oplevet til dato, får vi første glas vin.

Vi spotter hurtigt, at det må være fra D’Wine og en gammel kending i form af hvidvinen Tresolmos, som du bør smage, når du får chancen, serveres til forretten.

Dampede torskekæber, rødløg, sødt og smørsauce og stegt foie gras med syltet pærre, hindbær og balsamico er vores første retter. Det er vel første gang, jeg får serveret torskekæber i Aalborg – (beklager hvis nogen er blevet overset) så det er kærkomment og efter lidt ekstra salt, smager det glimrende! Vi gentager lige med lidt ekstra salt til vores foie gras, som så bliver en god første ret.

Rositas

Tjeneren kommer kort efter forbi og forklarer os, at næste ret først kommer, når han spotter at glassene er tomme. Jeg skal køre, så Anders bunder hurtigt det hele.

Tjeneren kommer tilbage med et par flasker vin og forklarer, at vi lige kan smage, og hvis det ikke er i vores smag, så finder han noget andet – godt gået! På trods af, at vinen er for varm til min smag, så er det et par gode flasker – ham Kristian fra D’Wine kan altså det der med spansk vin!

Rositas

Hovedretten er braiseret svinekæber med krølle, sødt og surt i egen sky og tournedos, krydderkrokette med peber- eller sherrysauce. Svinekæberne er møre som smør, måske endda næsten for meget, hvis det er muligt? Sovsen dertil er god og kraftig og den dijonsennep, som er brugt, sætter lige ekstra skud på retten. Vores tournedos er ganske fin – god størrelse og med en lækker glace på toppe af figner, som samler retten.

Så er vi nået til desserten, hvor min medspiser får ost fra Arlas Unika produktion i 5 udgaver samt hjemmebagt knækbrød. Jeg er til desserter, så det er Creme Bruleé, den står på! Jeg når desværre at inhalere hele svineriet, imens tjeneren præsenterer osten.

Rositas

Nu er Anders heldigvis ikke til desserter, så han tilgiver mig. Det er en lækker dessert og til at balancere det søde, er der en syrlig hindbærpuré. Osten er glimrende og veltempereret.

Cocktails! Vi får afslutningsvis et par cocktails, og der er sgu rigeligt at vælge imellem! Jeg går efter en Godfather og Webmasteren kører GT.

Rositas

Efterfølgende går vi lige en runde og ser restauranten. Det minder mig lidt om den “hemmelige restaurant”, jeg besøgte i London – The Disappearing Club, hvor man sidder helt tæt, hygger og nyder en aften sammen – denne del har de fuldstændig styr på hos Rositas.

At det er et italiensk navn, primært franske retter og spanske vine, forstår vi nok ikke helt – men som ejeren så kækt svarede, da vi spurgte – “Det fungerer jo!” – det har han ret i – og prisen kan ikke skræmme nogen!

Gastromands seneste indlæg

Gastromand besøger Rusk: Passion og kærlighed til Nordjylland i maden

Skrevet af: Gastromand

Af Mads Schytte, gastromand.dk

Restaurant Rusk ligger i Brandstrupsgade i hjertet af Aalborg og drives til daglig af den passionerede og ambitiøse Mikael Valentin.

Mange vil nok huske netop denne placering for restaurant MEST, der lavede fransk bistromad i høj klasse. I dag er det ikke fransk, der er på menuen. Det er meget andet og med inspiration fra både Frankrig, Italien og Danmark.

Samlingspunktet for retterne er råvarer fra Nordjylland og fra nordjyske madproducenter, som arbejder med bæredygtighed og økologi.

Gastromand har tidligere besøgt Rusk under sidste års konkurrence om NM – Nordjysk Mad hvor deres hovedret gjorde sig bemærket og løb med sejren. Nu er turen heldigvis også kommet til at besøge dem i migogaalborg-regi.

Sammen med Anders også fra Gastromand fandt vi et hul til en frokost-aftale – og det skulle selvfølgelig være på Rusk.

Veloplagt tjener er opmærksom

Jeg ankommer kl. 13.00 som aftalt og får et glas Cremant de Bourgogne fra Albert Sounit – en sprød lille sag at starte på.

Den venlige og veloplagte tjener spørger mig et par gange, om jeg spiser alene, hvor jeg må forklare, at min medspiser er lige på trapperne. Efter 20 minutter får jeg et opkald fra en lettere stresset gastromand nr 2, der bander højlydt over trafikken og sværger at han er lige på trapperne.

Efter yderligere 20 minutter ankommer han temmelig ophidset og undskyldende – jeg har imellem tiden bestilt en omgang Limfjordsøsters med karamelliseret citron og vinagrette.

Anders når lige et komme ind, da jeg hapser den første. De smager himmelsk, og min iver og passion for østers er virkelig begyndt at tage fra! Jeg er nået til det punkt, hvor 6 slet ikke er nok, jeg forestiller mig kun, at det bliver “værre”.

Råvarer kommer fra Nordjylland

Vi snakker lidt med Mikael, som forklarer lidt om Rusk og fortæller lidt omkring deres råvarer, som kommer fra Nordjylland.

Deres perlebyg kommer fra Hjørring og deres bisonbøffer fra Blokhus – jeg vidste ærlig talt ikke, at vi havde bisonokser i Nordjylland, men klogere blev jeg.

Jeg lytter særligt efter, da Mikael fortæller om en af deres producenter af kød, der faktisk går så langt, at deres kvæg nedlægges af en rigtig jæger fra afstand med en riffel – fakta er jo, at dyret skal nedlægges og på denne måde undgår man at stresse dyret og sikrer en meget human afsked herfra.

Som jæger løfter jeg på min hat i anerkendelse – det er god stil.

Men vi er jo ikke kommet for at danse eller snakke så der skal mad på bordet.

Jeg har, inden Anders magtede at indfinde sig, tænkt på månedens “Rusker” som er “Skibberlabskovs” af bisonkød, jordskokker, maltgrene, syltede rødløg og karse samt “Nordjysk Stjerneskud” med rødspætte fra Hirsthals, røget souffle, tørret blåbærtang, friske agurker og tomat-mayo var vejen frem.

Nordjysk pasta og muslinger fra Limfjorden

Anders mener dog, at lidt “Nordjysk Pasta” af ristet rugmel og ølandshvede samt røgede muslinger fra Limfjorden og en lille tatar af okse-inderlår fra Himmerland lige skal tilføjes. “Tak for kaffe” tænker jeg!

Rækkefølgen tunes heldigvis af vores tjener, så vi starter med tatar med pommes og ramsløgsmayo samt stjerneskud, som begge sidder lige i skabet – undskyld udtrykket, men det gjorde de altså!

Navnlig stjerneskuddet er jeg helt vild med – perfekt stegt, lækkert med tomat-mayo og ja tang er åbenbart en favoritspise hos mig fra nu af hvis det er tørret – thumps up!

Vinen spiller også – begge tysk hvor tataren komplimenteres af en spatburgunder med lidt gode taniner i eftersmagen.

En rigtig “Rusker”

Så skruer vi op for charmen og smagen, vi kommer nemlig til “Skibberlabskovs”, og det er sgu voldsomt – jeg vil faktisk udfordre en fuldvoksen mand, som virkelig mener han kan spise til, at nappe den ret samt en forret – hvis der efter den omgang er plads til mere, så giver jeg sgu!

Den er vild intens og smagsfuld og gud hvor er det fedt, at kokken på Rusk bare får lov til at folde sig ud! Mikael Valentin forklarer hertil, at de faktisk er helt efter bogen, at kokkene får lov til at eksperimentere, det er nemlig her, hvor de fede tiltag opstår.

Mangler lidt bid

Vores “sidste” hovedret er den “Nordjyske Pasta” som er lidt på prøvebasis, da Mikael gerne vil have lidt kritik.

Retten er faktisk godt tænkt, men der mangler noget bid i det ristede rugmel før det virker som “pasta” og så kunne nogle svampe og nødder være et godt indspark til at give retten noget kant og sprødhed, men med lidt justeringer så bliver det sikkert til en spændende og alternativ ret.

Vi slår over i de franske vine her både hvid og rød, som igen holder! Jeg føler, jeg er i gode hænder her! Desværre skal der køres senere, så vi må holde igen!

Til sidst vil vores gode tjener lige høre, om der er plads til dessert?

Vi kigger på hinanden og skal lige til at takke nej i kor, men da hun nævner, de har en fortolkning på “Gin/Tonic” er vi altså på alligevel.

Agurke-sorbet til dessert

Det er en mere frisk end en sød dessert, så hvis du er typen der ikke er “dessert-menneske” som Anders fx er, så er det lige noget for dig.

Det er en agurke-sorbet, enebær-creme, rosmarin og friskkværnet sort peber – jeg tager altså hatten af igen – det er innovativt og godt tænkt.

Afslutningsvis er vi enige om, at det er synd og skam at der er så forholdsvis få frokostgæster på en restaurant som Rusk en fredag til frokost? Folk skal vel have noget frokost ikke?

Retterne her ligger til 150 kr., hvilket næsten er det samme, som du må slippe for en burger.

Så hvad sker der? På Gastromand troede vi faktisk at “Caféburgeren” døde for flere år siden, men den må vi åbenbart trækkes med lidt endnu. Lige meget hvad vil vi gerne på Gastromand sende vores varmeste anbefaling til Rusk og Teamet for de gør det sgu godt! Så hop ud og spis nogle lækre frokoster kære læser!

Læste du?

Kræs for kendere: Her er 10 “hemmelige” madperler i Aalborg

La Bottega ligger midt inde i byen

Gastromand tester MEAT at home: Take Away for ægte kødelskere

Skrevet af: Gastromand

Af Mads Schytte, gastromand.dk

Take-away stederne boomer som aldrig før i Aalborg – alt fra smørrebrød, tacos, burgere, pizza og tapas i lange baner.

Men det er ikke altid, at den Take Away del passer til en god lørdag aften med middagsselskab. Der vil man gerne gøre lidt mere ud af den kulinariske oplevelse, men i en hektisk og tidspresset hverdag så er det nogle gange svært at finde tiden og overskuddet til at få sammensat og købt ind til den helt rigtige menu.

Derfor var det absolut positivt, da jeg hørte om et af de nye Take Away-tiltag i byen, hvor man har muligheden for at lave lækkert aftensmad derhjemme uden selv at stå for indkøbene og sammensætningen.

Aalborgenserne elsker kød, og det kan man få rigtig meget af på Restaurant MEAT, som sidste år overtog Styggekrumpens lokaler.

De har lavet deres eget take-away koncept, hvor du kan få bøffer i alle størrelser med hjem og fyre den af på grillen eller i køkkenet.

En helt tilfældig fredag, hvor jeg for én gang skyld ikke havde nået at kigge på aftensmad skulle konceptet testes af!

Nu er vi selvfølgelig tilhængere af, at man også selv huske at eksperimentere i køkkenet  -men nogle gange er der dog praktiske årsager til, at man ikke lige kan nå det. Eller man ikke lige når at komme ud i slagteren for at finde det helt rigtige kød.

Så er det netop, at steder som MEAT at Home er rigtig godt.

Konceptet er enkelt og nemt at overskue.

Du vælger dit kød, hvor udvalget er stort. Herefter sætter du tilbehør til, bestiller og efter kort tid kan du hente dit mad.

Herefter skal du investere ca. 15 minutter og så er du faktisk klar. Nu skal vi jo ikke opfordre til at snyde, men hvis du skal imponere en date, så var det her faktisk ikke helt dumt – men lidt snilde kunne det jo være, at du faktisk have “lavet” eller hentet det helt selv (blink-blink).

Det er vellavet og af høj kvalitet. Kødet er nemt at stege, og resten klarer faktisk sig selv. Der er medfølgende vejledning, og skulle du være i tvivl, så er der hurtig hjælp at hente på deres hjemmeside.

Deres udvalg er stort, og prisen ligger lige fra 68 kr. for en australsk filet til 450 kr. for japansk kobekød.

For mit vedkommende blev det til en god Rib Eye, som virkelig var i orden og fornuftig størrelse på 300 gram.

Prisen er også ret ganske overkommelig, og for ca. 200 kr. pr. person kommer du faktisk langt og får et fornuftigt måltid.

Alt i alt er det et godt alternativ til en pizza når du lige står med gæster eller vil forkæle din bedre halvdel. Eller hvis du ikke lige kan overskue at høre den lokale slagter gennemgå hele sit kødsortiment, så er det ret enkelt og ikke så tidskrævende at benytte sig af MEAT at Home.

Gastromands seneste indlæg

 

 

Gastromand besøger CANblau: Er de stadig tapas-kongerne af Aalborg?

Skrevet af: Gastromand

Af Mads Schytte, Gastromand.dk

Det er vel godt og vel 10 år, siden Aalborgs mest populære restaurant indenfor “tapas” Pingvin åbnede i Brandstrupsgade i Aalborg.

Grunden til at der står “tapas”, er, at det reelt var alt fra lun leverpostej med bacon til sushi som blev serveret, og da tapas er og bliver spansk, så var det noget af en fortolkning.

Ikke desto mindre var det rasende populært for de gode aalborgensere og ja, jeg var også en af dem som var med på vognen.

Årsagen var nok udvalget og mulighederne til at vælge præcis det man gerne ville have – hverken mere eller mindre.

Siden Pingvin er der løbet meget vand gennem Aalborgs gamle åer, og flere restauranter er åbnet – dog er der ikke mange af spansk karakter med én undtagelse.

Miv skabte et højt niveau

CANblau ligger for enden af Maren Turis Gade, og drives af den tidligere restaurantchef og medejer af Villa Vest i Lønstrup Michael “Miv” Pedersen.

Miv kørte CANblau helt frem til det bedst mulige niveau indenfor kort tid.

God service, varierende menu, som dog heller ikke holder sig helt indenfor de spanske rammer, men til rimelig pris, og så det at de tilbød Aalborgs bedste og billigste huset rødvin skabte hurtig en stor succes.

Miv har stadig hjertet med i CANblau, men har nu rykket mange kræfter over på at skabe Tabu til en Michelin-restaurant.

Inden CANblau havde Miv afgjort et navn og et rygte bag sig fra Villa Vest, men måske var det en taktik, at vinde Aalborgs hjerte på CANblau, inden han rykkede videre med Tabu.

Derfor er det også min tanke, om CANblau måske var et springbræt til en ambition og drøm om en Michelin-stjerne.

Der er ingen tvivl om, at Miv har talentet og det drive der skal til, så et kig i krystalkuglen fortæller mig, at der indenfor en overskuelig årrække kommer den første stjerne i Aalborg og et god bud til at modtage er Michael Miv Pedersen.

Spansk medspiser på CANblau

Forleden havde jeg fornøjelsen af, at spise på CANblau for fjerde gang, og denne gang med en spansk medspiser, som jo må siges at være den mest kritiske medspiser, man kan forestille sig.

Første indskydelse fra min spanske forbindelse er “Det er da vildt hyggeligt her!” – vedkommende bor på Vesterbro i København og er vant til noget mere variation og til tider højere standard, så allerede her starter det godt.

Læs også: Så er hemmeligheden afsløret: D’Wine åbner ægte spansk restaurant

Vi bliver modtaget med et glas Cava og får kort konceptet gennemgået. Det er simpelt – du krydser af på en lille dosmer seddel og vælger noget tilhørende drikkelse.

Jeg lader min medspiser bestille det mest autentiske, som består af forskellige slags skinke og pølse “Plato De Embutidos” – “Iberico Bellota Puro” – 36 måneders sortfodsskinke, “Boquerones” – ristet brød med tomat, hvidløg og citron og “Pimentos De Padron” som er grillede grønne pebre og “Bikini” som er toast med mozzerella og trøffel.

Dertil napper vi et glas tør sherry.

Lidt underligt nabobordet spiser med pinde

Kort efter kommer maden og smagen fornægter sig ikke – det er enkelt og velsmagende.

Min medspiser vurderer maden ret højt på skalaen over autencitet – dog med den bemærkning, at det er lidt underligt, at parret ved nabobordet spiser med pinde –  måske bliver det bare for snævert ved ren spansk i Aalborg?

Vi får bestilt en flaske catalansk rødvin som har masser af dybde og intensitet. Den er en kende for varm til vores smag, men det klarer den gode tjener lynhurtigt!

Imens vi drikker de sidste bobler og sherry, får vi en lille pigvar med citropure, karfoffel og caviar som må være Mivs egen kreation – det minder mig om Villa Vest – masser af smag, enkelt præsenteret og lavet til perfektion.

Videre får vi et must, når man besøger CANblau – deres  CANblau burger med oksekød, morkelmayo og shiso samt en lille brioche burger med grillet albondigas. CANblau burgeren er vildt lækker, og selv om det måske ikke er spansk, så kan den varmt anbefales!

Få fede fordele og masser af tilbud fra Aalborgs bedste restauranter og butikker på vores nye ClubAalborg – intropris kun 10 kr. – læs mere her

Brioche burgeren gør ikke det store for mig – lidt for meget sennep. Men det klares med lidt ekstra rødvin.

Så mangler vi sådan set kun vores croquetas de jamòn, som serveres med chilimayo – det er friteret kartoffelmos, og det spiller også, selv om chilimayo måske ikke er spansk!

Mivs DM-dessert på menuen

Vi er godt mætte, og vil egentlig springe over desserten, men mine øjne glider ned over kortet og ser “Mivs DM Dessert” som består af chokolade, forskellige varianter af æble, friskrevet kokos og citron og en fortolkning af den gode gamle 80’er dessert bananasplit ja, den bliver man altså nødt til at smage.

Nu tænker du nok – jamen hvad var alt det vrøvls om autencitet så for noget? Ja, det glemmer man måske lidt, når man smager desserterne for de sidder altså lige i skabet.

Jeg har fået Mivs DM Dessert før, og den er lækker, men jeg er en sucker for bananasplit som mindede mig om barndom, og det er ægte kærlighed!

CANblau gør det godt og for 500-600 pr. person kommer du langt med både mad og drikke, så der er klart value for money.

Vi takker af for denne gang og smutter videre ud i Aalborgs natteliv – skål!

Gastromands seneste indlæg

Gastromand besøger Chidos: Aalborgs nye hippe mexicaner

Skrevet af: Gastromand

Af Mads Schytte, gastromand.dk

Der er orange i rummet, når man træder ind.

Der står en kaktus i hjørnet af rummet, og der står ”Kæsa´dija” på væggen med en form for lydskrift – mange udtaler det nemlig uden at vide, at to ”l’er” er ”j” på spansk (så fik du lige den til at starte på).

Vi er på Chidos Mexican Grill, som er et nyt mexicansk inspireret spisested på Boulevarden i hjertet af Aalborg.

Det er tredje mexicanske spisested, som er åbnet i Aalborg inden for ret kort tid. Først kom Vaca så kom El Mariachi, så Aalborg må være ret vilde med det!

Ikke siden ”Taco-House” havde sin storhedstid i Reberbansgade har der været så meget hype om guacamole, bønner, tacos, burritos, lime, koriander og chili.

Ikke Tex Mex og lette løsninger

Lets get things straight here – der er ikke tale om tex-mex og nogle nemme løsninger.

Faktisk kan vi lige så godt slå fast engang for alle, at vi er over denne del i Aalborg.

Jeg vil næsten vove den påstand, at middelmådige spisesteder, som springer over, hvor gærdet er lavest, synger på sidste vers og snart er helt udryddet i Aalborg.

Læs også: Gastromand besøger: Den “hemmelige” gourmet-restaurant Vesterbro

De sidste mange steder, vi har besøgt, har været med høj standard inden for deres områder.

Jeg har mine to døtre med, da vi fredag aften svinger forbi Chidos for at teste Take Away.

Sender lange øjne efter quesadillas

Jeg hilser pænt på den ene ejer Troels, som byder velkommen og forklarer om deres udvalg.

Mine piger begynder på den der leg, som vist nok handler om, at dreje rundt og fjolle indtil én kommer til skade.

Mine øjne flakker lidt – heldigvis er Troels hurtig til at tage over og forslår følgende –  en burrito til os hver, tre forskellige tacos og lidt guacamole samt salsa on the side.

Jeg er klar – men sender lange øjne efter de quesadillas der er på kortet, så der kommer også sådan en med.

Jeg tænker det må være fint at smage det hele.

Hurtigt kommer der to ekspedienter til som forklarer, at børnene kan få deres burritos, som de selv ønsker det.

Så går der samlebåndsarbejde i det, og inden jeg har fået set mig om, er det hele faktisk klar, og mine piger har fået bestilt deres mad også.

Det fik de klaret hurtigt, tænker jeg ved mig selv og er overrasket over deres tålmodighed og overskud – det er altså skønt, når man har børn med.

To go – ikke til en date

Der er også mulighed for at spise på Chido, men det er nok mest on the go tænker jeg eller på vej til biffen.

På den måde kunne det være okay, men det er ikke tænkt som en hyggekrog, hvis du skal imponere en date – just so you know.

Så er det hjemad, og maden bliver hurtigt stillet frem – det er blevet til – ”Holy Guacamole” med marineret kylling, ris, bønner, fajita-grøntsager, majssalsa, salat, ost og dobbelt op på guacamole.

Videre er der ”Los Tres Amigos”, som er de tre forskellige tacos med kylling, oksekød og svinekød alle med lækkert grønt til.

Læs også: Gastromand besøger We Feat: Du bliver mæt med god samvittighed

Til sidst min quesadilla hvor det måske var mine øjne og ikke mave der talte – men lige meget, for smages det skulle den. Den er med barbacoa som er smeltende mørt oksekød, BBQ-sovs, ris, sorte bønner, majssalsa, tortilla chips og ost.

Vi fik videre et par mexicanske sodavand med, som også lige kommer på bordet.

Klipper en buritto med pulled pork

”Shit der er meget mad!” tænker jeg. Pigerne er allerede i fuld gang og er vilde med det!

Selv min ældste datter som er lidt kræsen klipper næsten en hel burrito med pulled pork, hvilket er flot, for jeg døjer selv lidt efter den ene halvdel af min quesadilla, som er virkelig velsmagende – godt krydret og med godt smag af BBQ.

Jeg når halvvejs igennem min Holy Guacamole, som har fået ekstra koriander, hvilket jo bare gør enhver mexicansk ret til en succes.

Nu må jeg lige disclaime lidt, for jeg elsker mexicansk mad! Lime, kordianer, chili, bønner og mørt kød er altså opskriften på succes i mit univers.

For dig som en lidt ”komsi-komsa”, når det kommer til mexicansk mad, er det måske en mere almindelig oplevelse, for indrømmet det kommer hurtig til at smage lidt ens.

Jeg lægger nemlig mærke til at krydringen virker lidt ensartet på både svin, okse og kylling.

Kødet er virkelig mørt

Jeg må levne lidt af min buritto for at smage på Los Tres Amigos, hvor jeg kun når den med svinekød, som er virkelig lækker – smeltende mørt kød, hvilket i øvrigt går igen med alt kødet – jeg gætter næsten på de bruger en trykkoger, ellers så skal de virkelig i gang tidligt, for det skal have nogle timer for at være så mørt.

Jeg når lige at smage lidt guacamole, inden min datter får spist det hele og registrerer at det mangler en del salt – det kan naturligvis justeres.

Jeg må sige, at jeg er mæt, og for få penge får du faktisk et stort måltid.

Hvis du er en ”ædling”, altså en som spiser godt, så kan du sagtens bliver mæt på en burrito og en enkelt taco, men så tror jeg også du er done.

Prisen på en burrito er mellem 58-62 kr., og tre tacos er mellem 58-65 kr. så dyrt er det ikke.

Et godt bud er, at Chidos Mexican Grill er kommet for at blive. De har potentiale til at få samme succes i Aalborg som i Aarhus.

Club Aalborg giver dig fordele, rabatter og ekstra forkælelse på nogle af Aalborgs bedste steder – vi lancerer Club Aalborg med snigpremiere på fredag

Få fede fordele i byen: På fredag åbner vi Club Aalborg

Delimarché Café er med i Club Aalborg

Onsdag uddeles Michelin-stjernerne: Får Nordjylland den første nogensinde?

Skrevet af: Gastromand
Restaurant Tabu er blandt Aalborgs bedste gourmet-restauranter
Restaurant Tabu er blandt Aalborgs bedste gourmet-restauranter

Af Mads Schytte, Gastromand.dk

Aldrig har der været så meget hype i Danmark omkring Michelin stjerner som i de seneste år.

Vi skal ikke ret mange år tilbage, hvor Michelin Guiden i Danmark var relativt ukendt for den almene dansker.

Siden da har stjernekokke som Rene Redzepi fra Noma gjort sig bemærket med at være kåret til Verdens Bedste Restaurant af San Pellegrino, som kører Top 50 af de bedste af de bedste.

En kåring som også har skabt mere fokus på restauranter i verdensklasse, hvilket skaber fokus på Michelin.

Rasmus Kofoed fra Geranium har ligeledes gjort sig særlig bemærket med sin jagt på guldet til den prestigefyldte konkurrence Bocuse D’or, hvor han som den eneste i verden har vundet bronze, sølv og guld!

Nu er han den første dansker, som modtog hele tre Michelin stjerner i 2016 og i øvrigt denne eneste i Danmark.

Efter disse ildsjæle bragte Michelin helt tæt på Danmark begyndte det først at blive rigtig kendt blandt danskerne.

Stoltheden bredte sig, og Michelin var ikke blot noget fisefornemt som kun få franskinspirerede restauranter havde – Danmark var pludselig også med i feltet, og antallet af stjerner blev øget fra år til år.

Imens vi holder vejret!

Lige nu har der aldrig været mere snak om stjerner, gætterier, rygter og spekulationer, for onsdag den 22. februar er dagen, hvor Michelin kommer med deres bedømmelse af Nordens bedste restauranter herunder Danmark.

Kokke, tjenere, restaurantejere, anmeldere, bloggere, journalister – ja stort set alt hvad der kan kravle og gå holder vejret. Vil der kommer flere, end de nuværende 22 Michelin-restauranter, som i dag kan bryste sig af at være en del af den gamle guide?

I alt er der drysset 26 stjerner over Danmark – men hvem mister – hvem får – hvem er de nye spillere – hvem er de garvede som holder skansen og sidst men ikke mindst – vælger Michelin Guiden at bevæge sig længere væk end normalt?

Går turen til Fyn denne gang, hvor Falsled Kro er storfavorit til at få deres første stjerne – i hvert fald hvis du skal følge odds fra Danske Spil, som giver sølle 1,25 for dette bet.

Den oversete Perle

Men hvad med Nordjylland og ikke mindst Aalborg? Den nordlige region af Danmark har endnu aldrig fået en stjerne, hvilket kan undre nogle, da Aalborg de seneste år har øget niveauet betydeligt.

Tabu

Vores konklusion er desværre lidt i den kedelige ende. Vi på gastromand.dk tror ikke, at det bliver i år, at Nordjylland får den eftertragtede Michelin-stjerne.

Vi mener dog, at det er på tide, at Michelin i hvert fald lægger vejen forbi Nordens Paris, så må vi efterfølgende se, om det kan blive til fx en optagelse i Bib Gourmand. Det er rating lavet af Michelin Guiden uden at det udløser en stjerne.

Skulle der lande en Michelin-stjerne i år eller de kommende år, så er storfavoritten Ruths Gourmet i Skagen, som har leveret stabilitet, kvalitet efter de smukke franske traditioner år efter år, og i dag ledes af den dygtige Dennis Juhl.

Dennis Juhl fra Ruths Gourmet

Et meget lille men alligevel smukt bud kunne også være Villa Vest, som nok er den mest oversete restaurant i Nordjylland. Det er nok usandsynligt, at Michelin nogensinde kommer dertil, men det ændrer ikke ved, at det er en overset perle i Nordjylland.

Bevæger vi os videre sydpå, kommer vi til Vendia i Hjørring, som ud over deres bryghus også har deres tilhørende gourmetrestaurant, hvor Thomas Topholt stod i spidsen for innovative retter, som i flere år satte Vendia Bryghus på Danmarkskortet. I dag er det Lasse Dalsager, der styrer løjerne. (Opdateret 21.38)

Er niveauet højt nok?

I Aalborg er det uundgåeligt at komme forbi Tabu, der med kaptajn Michael ”Miv” Pedersen og sine to stærke styrmænd i form af Søren Birch (tidligere Fusion og Dragsholm slot) i køkkenet og Simon Bjerre-Pedersen (tidligere restaurant RUSK og Norsminde Kro) driver den mest fremtrædende restaurant i Aalborg, som allerede har gjort sig særdeles bemærket hos White Guide.

Næste i rækken kunne være den relativt nyopstartede Restaurant Bühlmann i Aalborg på Hotel Scheelsminde, der bestemt har lagt sig i selen for at være i Top 3 i Aalborg.

Aalborg Bühlmann
Gourmet-teamet i fuld sving på Restaurant Bühlmann i Aalborg

Til sidst er der naturligvis Restaurant Mortens Kro, som år efter år leverer kvalitet på højt niveau.

Problemet er blot, at det er utrolig svært at drive en gourmetrestaurant, og navnlig en som kan tiltrække Michelin, og spørgsmålet er, om niveauet er højt nok i Aalborg?

Der er gode restauranter, og Tabu kommer tæt på, så på den rigtige aften, hvor de er i højeste gear kunne det godt ske.

Mortens Kro

Problemet er dog et helt andet – er der nok gæster i Aalborg, som vil betale prisen for en fuld aften på en Michelin-stjernet restaurant?

De billigste i København ligger på ca. 1800-2000 kr. så alt inklusiv og med lidt bobler og kaffe skal man finde ca. 4000 kr. for to personer.

Der er ingen tvivl om, at Aalborg nok skal nå dertil, og første skridt er naturligvis, at det rent faktisk udbydes – næste skridt er så, at tiltrække gæsterne.

Det er måske ikke Michelin – men mange nye lækre spisesteder er åbnet i Aalborg

Det boomer på madfronten i Aalborg: Disse nye steder skal du kende

Sct Leopolds Aalborg
De har lækre burgere på Sct. Leopolds