Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

I en begrænset periode: Populær koldskåls-is er tilbage

Af Stine Kjølby Christensen
Foto: Simone Kjølby Christensen
Foto: Simone Kjølby Christensen

Selvom man hos Isværftet holder åbent hele året rundt, så er der alligevel lagt nogle særlige initiativer i gryden, når sommeren er over os…

Allerede ved åbningen i 2021 kunne Isværftet præsentere den såkaldte “kærnemælks-is”, der i forvejen var kendt og elsket blandt gæsterne hos Aabybro Mejeri – der leverer Ryå-is til isbutikken på Stjernepladsen.

I en begrænset periode: Populær koldskåls-is er tilbage

Om aalborgenserne ville tage godt imod den nye softice, der eftersigende skulle smage af koldskål, var ikke til at forudse; men set i bakspejlet viste det sig at være en ret god beslutning at integrere den på kortet.

“Den er ganske enkelt blevet et kæmpe hit herude. Folk troede ikke rigtig på, at det var noget for aalborgenserne, men det må jeg bare sige: Det er den!” siger Lene Koldkjær Decker, der står bag isbutikken.

I en begrænset periode: Populær koldskåls-is er tilbage

Vi på MigogAalborg har ved flere lejligheder smagt den efterhånden berømte og berygtede is, og vi må altså bare sige: Den smager fortsat som den bedste omgang koldskål, vi nogensinde har fået.

Isen er lavet af kærnemælk (selvfølgelig), en smule piskefløde, lidt sukker og ikke mindst udsøgt Bourbon-vanilje. På toppen strøs der med søde, knasende kammerjunker.

Kaloriemæssigt er der heller ikke noget at frygte; koldskåls-isen har nemlig kun cirka halvt så mange kalorier som den normale fløde-is.

Kun i en begrænset periode

Selvom vi er ovenud lykkelige over, at koldskålsisen er tilbage, så er vi også allerede triste over, at det i denne omgang kun er indtil den 22. juli, den kan fås. Derefter udskiftes den med jordbærsoftice.

Så du skal altså skynde dig at komme ud i det gode vejr her i weekenden, hvis du drømmer om at sætte tænderne i den endnu engang.

Er du slet ikke interesseret i koldskåls-is (?!), så er der altså også masser af andre gode grunde til at slå vejen forbi Isværftet.

Hylderne bugner af lækre delikatesser, som Lene selv har nøje udvalgt til butikken. Her finder du alt fra lækker kvalitetschokolade, særlige vine – og alt derimellem.

I en begrænset periode: Populær koldskåls-is er tilbage

Derudover er der naturligvis også masser af andre is at vælge imellem.

Du kan besøge Isværftet på Stjernepladsen fra 11-20. 

Del artikel

Andre læser også