Sommeren er på vej: Her er 5 vilde sommerhuse til salg i Nordjylland
Drømmer du om en romantisk sommer i selveste Skagen, så er her også et ret oplagt bud på et ekstravagant sommerhus.
På Redningsvej 22 i Gammel Skagen ligger dette pragteksemplar af et hus, der virkelig næsten kan få sandet til at ryste under det – så pænt er det.
Den gule facade vidner om svundne tider, og er jo meget genkendeligt for netop Skagen – mens vi indvendigt kører en virkelig flot moderne stil med hvide gulve og varmt træ.
Sommerhuset ligger kun ganske få minutters gang fra Ruths Hotel og Solnedgangspladsen, hvilket altså også vidner om en virkelig flot placering.
Huset kan blive dit for 7.750.000 og sælges hos Lilienhoff.
Gammel Skagen
Har du “kun” 7.700.000 kr. at snolde for, men drømmer om cirka samme område som førstnævnte, så kan du faktisk få det ved et af nabohusene.
Her er endnu en gul skønhed til salg, og også her får du en moderne bolig med loft til kip og masser af gode indretningsmuligheder fordelt på to niveauer.
Huset er til salg for 7.700.000 kr. og sælges hos Skagenbolig.
Tornby Strand
Drømmer du om at komme mere vest på, så er der et ret spektakulært sommerhus til salg ved Tornby Strand.
Sommerhuset blev tegnet i 1920 blevet tegnet af den kendte Skagens arkitekt UlrikPlesner, og er efter en nænsom renovering i 2006 indrettet i bedste badehotels stil – og man forventer næsten, at Hr. Weise kommer spankulerende en i møde når man træder indenfor.
Sommerhuset har også havudsigt, nærmest den smukkeste af slagsen, og nok blandt andet derfor ryger prisen op i 13.800.000 kr. hos Thorkild Kristensen.
Blokhus
Har du slet ikke noget ønske om et sommerhus med historisk charme, så tag i stedet et kig på dette i Blokhus.
Her er i stedet kælet for moderne detaljer, hvor der absolut ikke er sparet på noget som helst i hverken opførelsen eller indretningen.
Huset tårner sig næsten majestætisk udover byen, og kigger man først indenfor, er man for alvor blæst bagover.
Sommerhuset kan blive dit for den nette sum af 16.500.000 kr. hos Thorkild Kristensen.
Gammel Skagen
Vi tager turen tilbage til Gammel Skagen, for denne perle er simpelthen ikke til at overse.
Her er der ikke skruet op for moderne inventar, men i stedet fokus på at skabe en indretning, der passer perfekt til husets ydre stil og alder.
Med originale loftsbjælker og gulve, maleriske sprossede vinduer og en åben pejs i stuen er hvert rum en invitation til afslapning og at døse hen til lyden af bølgebrus.
Fra de indbydende terrasser kan man nyde det berømte lys, der inspirerede guldaldermalerne.
Huset kan blive dit for 19.500.000 kr. og sælges hos Lilienhoff.