Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ekspert melder ud: Efterforskning i Mia-sagen kan tage op til 1 år

Af Redaktionen
Arkivfoto / Blomsterhavet ved Netto på Vesterbro, hvor Mia forsvandt
Arkivfoto / Blomsterhavet ved Netto på Vesterbro, hvor Mia forsvandt

Aalborg (og hele Danmark) stod på den anden ende i februar, da to unge mennesker forsvandt med ganske få dages mellemrum.

Den ene var 21-årige Oliver, der efter flere måneders forsvinden i går blev fundet i Aalborg Havn. Her mener man, at der er tale om en tragisk ulykke for den unge mand, der efter en bytur havde bevæget sig ned mod Havnefronten.

Den anden var 22-årige Mia Skadhauge Stevn, der den 12. februar, cirka en uge efter sin forsvinden, blev fundet død i Dronninglund Storskov.

En 36-årige mand er i øjeblikket varetægtsfængslet for drab, mens en anden (der tidligere var sigtet) er blevet renset. Politiet efterforsker fortsat sagen, og mange holder vejret for en afgørelse.

Dog ser det ikke ud til, at vi kan forvente sådan én lige foreløbig. Det skriver B.T. 

Massivt efterforskningsarbejde forude

Ifølge den tidligere drabschef og chef for Rejseholdet, Bent Isager-Nielsen, kan der nemlig gå helt op til 1 år, før efterforskningen er afsluttet.

Bent Isager-Nielsen må ikke udtale sig om den konkrete sag, men slår fast, at efterforskningsarbejdet i er ekstremt vigtigt for sagens videre forløb.

Derfor melder man heller ikke noget ud, før alle undersøgelser er på plads – lige fra svar på spor, analyser og it-overvågninger.

Han mener, at der kan gå fra måneder og helt op til 1 år.

Vicepolitidirektør og leder af Mia-efterforksningen Frank Olsen har også selv været ude at sige, at sagen her kræver “et massivt efterforskningsarbejde”, og det derfor ikke er muligt at melde en konkret tidshorisont ud på nuværende tidspunkt.

Del artikel

Andre læser også