Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nordjyllands Politi: Har fundet Oliver i Aalborg Havn

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Rigspolitiet
Foto: Rigspolitiet

En livløs person er her til middag fundet i vandet på Aalborg Portlands område på Lergravsvej af en mand, der var ude at gå en tur.

Nordjyllands Politi melder, at den afdøde er den 21-årige Oliver Ilbæk Lund, der forsvandt efter en tur i byen i Aalborg natten mellem torsdag og fredag d. 3. – 4. februar 2022.

Han er tidligere i dag, 14. april 2022, blevet fundet omkommet i strandkanten ca. 1,5 km øst for Aalborg Portland. De pårørende er blevet underrettet om det tragiske fund.

Forsvandt efter en bytur

Det oplyser vicepolitiinspektør Kenneth Ginnerup fra Nordjyllands Politi, der tilføjer, at politiet fik anmeldelse om fundet om en livløs person i vandet kl. 12.23.

”Og vi kunne hurtigt slå fast, at der var tale om den 21-årige mand,” siger Kenneth Ginnerup, og vicepolitiinspektøren understreger, at de pårørende ingen kontakt ønsker med pressen.

Den unge mand forsvandt efter en tur i byen, og siden søgte myndigheder og borgere intensivt efter den savnede, inden politiet d. 10. februar med baggrund i en række efterforskningsskridt konkluderede, at den unge mand betragtedes som omkommet som følge af en tragisk ulykke.

Politiet har ingen yderligere kommentarer til denne tragiske sag.

Del artikel

Andre læser også