Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Boulevarden spærres i nordgående retning: Flere trafikale ændringer fra næste uge

Af Emil Kjær Jørgensen

Aalborg er en by i rivende udvikling, og hver eneste uge kan vi her på MigogAalborg fortælle om de mange spændende projekter, der er i gang – lige fra åbningen af Østre Å til omdannelsen af Nytorv til et nyt bytorv med masser af liv.

Et af de helt store projekter i Aalborg i disse år er etableringen af den første Plusbus-forbindelse, der bliver en helt ny trafikal hovedpulsåre igennem byen.

Den kommer til at køre på en 12 km lang strækning fra Væddeløbsbanen gennem midtbyen til det nye Supersygehus i øst, og den vil have egen busbane og blive prioriteret i lyskryds for at kunne klare turen på kort tid.

Anlægsarbejdet er Plusbussen er lige nu i fuld gang mange steder rundt i byen – eksempelvis på Østerågade, på John F. Kennedy Plads, Kastetvej, Jyllandsgade, Sohngårdsholmsvej og Berlin Ohlins Vej.

Derfor kan man som bilist måske tænke, at det er fuldstændig håbløst at komme ind til midtbyen, men denne sommer bliver det faktisk meget nemmere, da alle de centrale store veje i Aalborg er 100 procent farbare over sommeren. Læs mere om det her.

Boulevarden spærres i nordgående retning: Flere trafikale ændringer fra næste uge

Vi skal færdes på en ny måde i midtbyen

Til trods for anlægsarbejderne, er det muligt at køre ind til byen for at parkere på en af de mange parkeringspladser – dog slipper man ikke for at skulle færdes i midtbyen på en ny måde.

Det fortæller Niels Bresemann, der er Projektchef i Aalborg Kommune.

“Etableringen af Plusbus-forbindelsen er et rigtig stort trafikalt projekt, og det kommer til at kræve noget tilvænning fra bilisterne, da Plusbussen bliver prioriteret på veje som eksempelvis Boulevarden.

Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke bliver sværere at komme ind til midtbyen, men bilisterne skal vænne sig til nye kørselsretninger.”

Disse træder i kraft pr. 9 juli 2021.

Det kan du blive klogere på lige her:

Det ændrer sig på vejene

En af de veje, der har ændret sig markant er Vingårdsgade, der har fået nye fortove, ny beplantning, nyt asfaltslidlag og ikke mindst et nyt stoppested for bybusserne.

Men derudover er der nu også blevet stop for gennemkørsel fra Vesterbro mod Boulevarden via Vingårdsgade, så du skal kun dreje ind af Vingårdsgade fra Vesterbro, hvis du eksempelvis skal holde på Budolfi Plads’ parkering, har ærinde i Jernbanegade, Algade, Adelgade og Sankelmarksgade.

Boulevarden spærres i nordgående retning: Flere trafikale ændringer fra næste uge
Arkivfoto Vingårdsgade

“Busser, varekørsel, taxi og bestemte beboere er dog undtaget kørselsforbuddet. Cyklister og gående kan frit bevæge sig i begge retninger på Vingårdsgade,” fortæller Niels Bresemann

Men hvad skal man så gøre, tænker du måske?

Hvis du skal længere ind mod centrum/østpå fra Vesterbro, skal du i stedet benytte dig af Prinsensgade og så køre ned af Danmarksgade. Her har man for nyligt etableret et nyt signalreguleret lyskryds, der netop skal lette de trafikale problemer, der kan opstå.

Danmarksgade danner dermed vejforbindelse på tværs af midtbyen.

Kørsel på Boulevarden bliver ændret markant

En anden markant ændring er på strækningen fra John F. Kennedys Plads mod Boulevarden.

John F Kennedys Plads er lige nu under markant forvandling, og den bliver fremover knudepunkt for store dele af den kollektive trafik – inklusiv Plusbussen. Derfor bliver den fremover fredet for al privat kørsel.

Men den største forandring bliver på Boulevarden:

Boulevarden bliver spærret i nordgående retning, så man kan IKKE komme fra John F. Kennedys Plads og ned mod Nytorv, hvis man er i bil.

“Det er udelukkende for busser, taxaer, varekørsel og cyklister,” understreger Niels Bresemann.

Det bliver dog – i en vis udstrækning – stadig tilladt at færdes på Boulevarden, hvis man kommer sydfra.

“Hvis man eksempelvis kommer fra Adelgade er det tilladt at forlade Boulevarden ved Vingårdsgade, Danmarksgade eller Christiansgade for at komme videre op på eksempelvis Vesterbro,” siger Niels Bresemann.

Boulevarden spærres i nordgående retning: Flere trafikale ændringer fra næste uge
Arkivfoto Boulevarden

Ændringer på Brandstrupsgade

Hvis man som bilist har befundet sig på Brandstrupsgade (vejen i forlængelse af Vingårdsgade på den anden side af Boulevarden) har man hidtil kunnet køre tværs over Boulevarden og op på Vesterbro. Men det ændrer sig også snart.

“Den bliver spærret for kørsel fremover ved Boulevarden, men parkeringspladserne kan stadig benyttes. Her skal man dog via Mølleplads for at tilgå dem, og det er så også vejen, man skal følge, når man skal derfra igen,” siger Niels Bresemann.

Boulevarden spærres i nordgående retning: Flere trafikale ændringer fra næste uge

Du kan se et kort over de nye Nye kørselsretninger her.

Del artikel

Andre læser også