Stor redningsaktion: Kvinde uden puls blev reddet op af Limfjorden
Klokken 04.37 i nat blev Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi kaldt ud til en alvorlig hændelse på Havnegade i Nørresundby.
Her havde vidner observeret, at en ældre kvinde var faldet i vandet i Limfjorden.
Myndighederne reagerede hurtigt på stedet.
“Så er der to af vores kollegaer, der afklæder deres støvler og føringsmidler og springer i vandet.
De får bjærget personen, og sammen med de øvrige politikollegaer og beredskabet får de personen op på kajkanten,” oplyser Morten Axelsen, vagtchef ved Nordjyllands Politi, til mediet.
Derefter gik man straks i gang med livsreddende førstehjælp, og det lykkedes at få genoplivet kvinden.
Kvinden er nu indlagt på sygehuset.