Lovede prisfald: Nu kan priserne i supermarkederne stige
Det er en dyr fornøjelse at købe de fornødne dagligvarer i supermarkeder, men der var håb at spore.
I løbet af de seneste par måneder har flere supermarkedskæder været ude i medierne og love lavere priser på et bredt udvalg af varer.
Nu har piben dog fået en anden lyd.
I Danmarks Statistiks konjunkturbarometer, hvor erhvervslivet spørges ind til deres forventninger til det kommende kvartal, forventer detailbutikker ikke længere at sætte priserne ned.
“Det springer i øjnene, at det primært er detailbutikkerne, der handler med føde- og drikkevarer, der nu ikke længere forventer prisfald over de kommende tre måneder,” skriver Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar til TV2.
Årsagen til at forbrugerne ikke længere kan forvente prisfald er bl.a. de historisk høje lønstigninger, der betyder dyrere omkostninger for producenter.
Og for at det ikke skal være løgn, kan netop dette forårsage stigende priser i den kommende tid.