Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kendt kunstner besøger Kunstens Summer Lounge i aften

Af Stine Kjølby Christensen

I onsdags lød startskuddet til Kunstens første Summer Lounge.

MigogAalborg var også tilstede, og der var rigtig mange gæster, som fik en skøn aften blandt andet i selskab med Rosas Brevkasse, akustisk live-koncert med Thøger Dixgaard og Beer Yoga arrangeret af Yogahuset Aalborg.

Kendt kunstner besøger Kunstens Summer Lounge i aften

Kendt kunstner besøger Kunstens Summer Lounge i aften

Kendt kunstner besøger Kunstens Summer Lounge i aften

Mød kunstneren der skiller vandene

På trods af et stærkt line-up på årets første program, så ser den kommende nu ud til at kunne leve op til forventningerne for en musikalsk, kulturel og spændende eftermiddag og aften på den grønne plæne i Skulpturparken.

Blandt andet får Summer Loungen fint besøg af én af Danmarks mest særprægede kunstnere: Michael Kvium.

Michael Kvium er ikke bange for at skildre det mærkværdige, det absurde og menneskets mørke sider. Og måske er det også netop derfor, at han har opnået så stor anerkendelse i både ind- og udland.

Kendt kunstner besøger Kunstens Summer Lounge i aften

Kvium er i øjeblikket aktuel på Kunsten under en særlig fokus-udstilling. Helt frem til d. 28. oktober hiver museet sin helt egen Kvium-samling op fra arkiverne, og i samspil med nogle lånte værker bliver det muligt at opleve udviklingen af Kviums samlede værker fra 1985 og frem til i dag.

Men på onsdag bliver det altså også muligt at opleve Kvium i levende live.

Eksklusiv rundvisning og signering af kunstneren selv

Det bliver dog ikke den eneste kunstner, som i dagens anledning hopper ud fra lærredet.

Den 10. maj præsenterede Kunsten den finske Kaarina Kaikkonens’ navn for første gang i Danmark – i form af den ekstraordinære udstilling You Remain in Me. En udstilling, der sidenhen har været svær at overse, hvis man har besøgt det ikoniske museum.

Det primære kunstværk flagrer nemlig som en farverig tørresnor over den grønne park, som i sommerhalvåret netop danner rammen for Summer Loungen.

Værket krævede imidlertid, at aalborgenserne havde lyst til at bidrage med et lille stykke af dem selv; nærmere bestemt en brugt skjorte, som gerne på den ene eller anden måde havde en affektionsværdi for den pågældende giver. Disse skjorter har i sidste ende været med til at udgøre det unikke værk.

Kendt kunstner besøger Kunstens Summer Lounge i aften

I dag onsdag deltager Kaarina i en såkaldt artist talk, hvor der er mulighed for en temmelig personlig rundvisning i hendes udstilling samt efterfølgende signering af den smukke udstillingsbog, der rammer Kunstens hylder i uge 25.

Upcoming musik i lækre omgivelser

Hvis man ikke har fået nok kulturel indsprøjtning i mødet med henholdsvis Kvium og Kaikkonens, så er der naturligvis også et musikalsk indspark i vente:

The Courettes, der efter eget udsagn er verdens bedste brasiliansk-danske-garage-punk-duo, går nemlig på scenen kl. 19 og her kan man altså forvente en energieksplosion af en anden verden.

Bandet, der er bosiddende i Aalborg, har tidligere spillet på Spot Festival, hvor de blev opdaget af den legendariske amerikanske musikjournalist David Fricke, som skriver for magasinet “Rolling Stones”. I år udkom deres debutalbum, som Gaffas anmelder gav fire stjerner.

Imens musikken spiller er det igen muligt at købe lækkert mad fra Kunstens foodtruck til ekstraordinært gode priser.

Kendt kunstner besøger Kunstens Summer Lounge i aften

Herfra vil der kunne bestilles alt fra Gin & Tonic, iskaffe, økologiske ispinde og både forretter, hovedretter og desserter.

Kunsten Summer Lounge kører hver onsdag fra 16.00-20.30, frem til d. 23. august og er blevet til med støtte fra Tuborgfondet, Himmerlands Boligforening, Spar Nord, Aalborg Events og UCN.

Du kan finde indgangspriser og hele programmet for årets første Summer Lounge lige her.

Del artikel

Andre læser også