Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skal bruge 1000 skjorter: Giv dit bidrag til kæmpe udstilling på KUNSTEN

Af Stine Kjølby Christensen

Er du én af dem, som har svært ved at skille dig af med ting, som har en eller anden form for nostalgisk værdi?

Men hvad hvis netop den affektionsværdi ikke bliver en hindring for at videregive noget – men i stedet formålet med det hele?

Den 9. maj åbner KUNSTEN op for en helt særlig udstilling, som har til opgave at indsamle så mange personlige historier som muligt i et abnormt kunstværk bestående af en lang række brugte skjorter.

Skal bruge 1000 skjorter: Giv dit bidrag til kæmpe udstilling på KUNSTEN

En unik udstilling, der endnu ikke er set magen til i Danmark.

Kunstværket skal strække sig som en farverig tørresnor fra KUNSTENs museumpark til toppen af Aalborg Tårnet, og det er den anerkendte finske kunstner Kaarina Kaikkonens, som står bag udstillingen.

Dette bliver tilmed hendes første soloudstilling på et dansk kunstmuseum.

Publikum skal bidrage til kunsten

Men selvom Kaarina er ene kvinde bag udstillingen, så vil hun langt fra blive den eneste inddragede kunstner i processen. Her kommer aalborgenserne ind i billedet.

Frem til april er enhver velkommen til at kigge forbi KUNSTEN og aflevere en brugt skjorte eller t-shirt – gerne med en personlig historie knyttet til materialet. Og netop disse skjorter kommer altså i sidste ende til at udgøre værket.

Skal bruge 1000 skjorter: Giv dit bidrag til kæmpe udstilling på KUNSTEN

”Kaarina er en kunstner, som i høj grad mener, at det er mennesket, der bidrager til kunsten. Det unikke kunstværk ligger hos det publikum, som har bidraget med sin bagage og personlige historier,” forklarer Stinna Toft, som er kurator på udstillingen.

Kunstnerens egen historie har dog også en stor rolle i kunstværket. Som kun 10-årig mistede Kaarina sin far, og som en del af sorgprocessen iklædte hun sig hans skjorter – for at være tæt på ham.

”Kaarina insisterer stædigt på, at materialer kan fortælle historier, og den eksistentielle dybde i værkerne tager ofte udgangspunkt i kunstnernes egne personlige historier. I dette tilfælde Kaarinas egen,” siger Stinna.

Aalborgenserne kan altså med en skjorte være med til at bidrage til et kæmpe kunstværk, som ikke er set før i Danmark.

Borgmesteren kom forbi

Kaarina – og KUNSTEN ­– har en ambition om at indsamle 1000 skjorter, og allerede nu har flere aalborgensere valgt at bidrage til kunstværket.

Skal bruge 1000 skjorter: Giv dit bidrag til kæmpe udstilling på KUNSTEN

Deriblandt byens borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, som var meget begejstret over, at han yndlings-skjorte heldigvis ikke var blevet for slidt til at tjene et andet formål.

”Der er rigtig mange minder forbundet med denne her skjorte, som jeg har strøget i dagens anledning,” siger borgmesteren med et grin.

”Jeg har blandt andet haft skjorten på, når der er blevet forhandlet budget – men også når jeg har besøgt Kongeskibet. Derfor er jeg selvfølgelig ærgerlig, over at den er blevet så slidt. Men på den anden side, så synes jeg også, at den passer helt eminent til dette formål.”

Skal bruge 1000 skjorter: Giv dit bidrag til kæmpe udstilling på KUNSTEN

Du kan aflevere en skjorte hos KUNSTEN til og med april måned – og som tak få en gratis billet til åbningnen af udstillingen.

“Som en motivation til projektet vil vi gerne invitere alle bidragsydere af skjorter til fejringen. af udstillingens åbning. Gæsterne er jo en del af kunsten og d. 9. maj kan man komme ned og se den sammenhæng, man har bidraget til.” slutter Stinna.

Del artikel

Andre læser også