Kæmpe skulderklap: To Aalborg-restauranter blandt Nordens bedste

Der bliver lagt mærke til det høje niveau på gastronomien i Aalborg.
Det kan man se i det anerkendte tidsskrift White Guide, som netop har offentliggjort deres liste over de 325 bedste restauranter i Norden.
White Guide kan nok bedst beskrives som Nordens svar på Michelin-guiden, og er i den grad et af de mest prestigefyldte steder, man kan befinde sig som restaurant.
White Guide Nordic har 385 restauranter i Norden samt 60 i de baltiske lande Estland, Letland og Litauen.
Derfor er det en enorm anerkendelse, at to Aalborg-restauranter har fundet vej til den omfattende spiseguide, der udkommer 31. oktober.
Det drejer sig om den etablerede Mortens Kro, som på trods af 19 år på bagen fortsat holder et tårnhøjt niveau.
Læs også: Efter 19 år på toppen med Mortens Kro: Stadig sjovt at komme på arbejde
Og så må den nyåbnede Restaurant Tabu siges at være højdespringeren nok på hele listen, da de åbnede så sent som i september.
White Guide-anmelderen var imidlertid også på plads en af de første dage, formentlig fordi de vidste, at Michael Miv’s færdigheder havde potentiale til en plads på den fornemme liste.

I hele Nordjylland er der seks restauranter med på den prestigefyldte liste. Skagen har faktisk hele to med. Der er naturligvis tale om det ambitiøse Ruths Gourmet på Ruths Hotel med den talentfulde Dennis Juhl som køkkenchef. Brøndums Hotel har også fået en plads i White Guide-listen.
Og så har Vendia-projektet i Hjørring også fået kæmpe anerkendelse med plads til både Vendia Gourmet og Vendia Brasserie.
I alt er der 85 danske restauranter med på listen. 92 fra Sverige og 64 fra Norge. Finland, Island, Grønland, Færøerne samt Svalbard er også repræsenteret blandt de 385 restauranter.
Det vidner om den kvalitet på gastronomi i Nordjylland, som der virkelig rykker for tiden, og mange spekulerer i, at den næste Michelin-stjerne tildelt Danmark formentlig havner i Nordjylland. Men det er dog stadig spekulationer.
For god ordens skyld skal det nævnes, at White Guide også har en dansk version, hvor flere Aalborg-restauranter er med.
Fik du læst