Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sundt og lækkert i Aalborg: Her er byens bedste steder

Af Stine Kjølby Christensen

NB: Dette er en opdateret artikel fra januar 2019.

Januar er skudt i gang, og for mange er det med målet om en sundere hverdag.

Dette kan for eksempel realiseres gennem intensiveret træning – og/eller nogle bedre madvaner.

Selvom byen efterhånden er blevet kendt for at være et sandt burgermekka, så findes der heldigvis flere og flere steder, der går all in på at gøre det så nemt og lækkert som muligt at leve sundt.

Vi har samlet en liste over vores personlige favoritsteder, som du med fordel kan besøge, når den gode samvittighed trænger til et ekstra boost.

… er du mere til en syndig januar (eller har du stadig tømmermænd), så kan du jo passende læse vores guide til det vildeste tømmermændsmad i Aalborg.

Caspars, Algade 55

Caspars har efterhånden etableret sig som en af byens mest populære take away-steder, og den er for mange blevet et lækkert alternativ til de mange fristelser rundt omkring i byen.

De udmærker sig ved at lave lækre sandwiches, friske salater og ikke mindst supersunde juice, som er friskpressede på stedet.

Derudover er det værd at nævne deres uimodståelige poke bowls, hvor du naturligvis kan spare lidt på dressingen, hvis kalorierne skal styres.

Se hele menukortet her.

Din Vitamin Bar, Kastetvej 41

Bor du i Vestbyen er der også mulighed for at hente sund take away – uden at skulle bevæge sig for alt for langt væk. Der er jo ingen grund til at overdrive – vel?

Hos Din Vitamin Bar har man en vision om at levere sund og velsmagende mad baseret på friske råvarer.

Her kan du få et stort og varieret udvalg af alt fra sandwiches, burgere, wraps, æggebowls og meget mere.

Derudover tilbyder de også en overdådig salatbar, hvor alle smagsløg næsten kan tilfredsstilles med bare et enkelt blik.

Se hele menukortet her.

…. psst: Din Vitamin Bar også også søsterrestauranten Din Pita Bar, hvor du blandt andet kan lade dig friste af deres lækre bowls med masser af grønt. Mere info her.

Salatbar, Nadias Sandwich

Nadias er en institution i Aalborg, og hver dag til frokost bugner butikkerne rundt omkring i byen med sultne nordjyder, der skal have fyldt maven med lækre sandwiches eller friske salater.

Du kan naturligvis vælge at lave din helt egen sunde sandwich uden hverken mayo, dressing eller friterede sager, men du kan også vælge at dykke ombord i deres mange lækre salater, hvor du både kan købe de færdigblandede eller blande din helt egen i den overdådige salatbar, hvor du finder både friske grøntsager, kød og masser af tilbehør.

Du finder menukortet her

Penny Lane, Boulevarden 1A

Umiddelbart er “sundhed” måske ikke det første, man forbinder med den populære konditor-café på Boulevarden.

Men som tiden er gået, har Penny Lane også formået at følge med på sundhedsfronten, og i efteråret fik de tilmed et helt nyt online-system, der skulle gøre det nemt og bekvemt at bestille sund takeaway online.

Menukortet lokker med alt fra sandwich, wraps og æstetiske salater i alle regnbuens farver.

Se hele menukortet her.

We Feat, Boulevarden 12

Man kan ikke sige sundt, nærende og velsmagende mad i Aalborg uden også at nævne We Feat.

Siden har konceptet også indtaget Århus, og med sine 100 % økologiske friske bowls, lækre juice og sukkerfrie lækkerier har We Feat i den grad vundet manges hjerter.

Menukortet er simpelt sammensat ud fra den overbevisning, at det skal være sundt og godt for både krop og sjæl.

Så uanset om du er veganer, vegetar, allergiker, mand, dame, sulten – eller bare trænger til lidt positiv energi, så er We Feat stedet for dig.

Se hele menukortet her.

Salad Bowls, Bogø Sandwich

Hvor end du befinder dig i Aalborg, er du aldrig langt væk fra en Bogø sandwich her i byen, og i 2020 slog de også dørene op til en helt ny afdeling i det østlige Aalborg.

Bogø er kendt for at have et menukort, hvor der virkelig er noget for enhver smag – lige fra sandwich, kebab, sushi, burger, smørrebrød osv. osv.

Men de er også begyndt at lave lækre Salad Bowls, som alle er lavet på en bund af alverdens sunde salater og grønne sager.

Du vælger selv, hvor sund salaten skal være for udvalget spænder bredt fra fra tun & æg, shawarma, laksesalat, kylling, falafel og så vores favorit; Crispy chicken.

Se hele udvalget her.

Salat-bowl på Bogø