Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Årets sprødeste guide: Her får du jule-churros i Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen
Churros arkivbillede
Churros arkivbillede

Vi håber ikke, at I er ved at kaste op over alle de julenyheder – for her kommer én mere til samlingen.

I Aalborgs bybillede er der nemlig nu flyttet mere end én ind, der har meldt sig i kampen om at servere årets lækreste churros.

Churros-vognen ved Sallings indgang fra Algade har vi allerede fortalt om (og anbefalet), men nu er der altså kommet flere spændende konkurrenter.

Vi har smagt dem alle, og er nu klar til at give jer en Top 3 over byens sprødeste Churros.

Churros-vognen ved Salling

Den stemningsfulde vogn i Algade er ikke til at komme udenom. Og det mener vi faktisk ret bogstaveligt.

Når du bevæger dig ned gennem gågaden er det nemlig nærmest umuligt at tvinge sig selv forbi, når først duften af nybagt dej først har indfundet sig i næseborene.

Årets sprødeste guide: Her får du jule-churros i Aalborg

Netop disse churros er udelukkende lavet på hvedemel, sukker, vanilje, salt og sukker, hvilket altså både gør dem simple, veganske … og lækre.

Hvedemelen i de spanske churros er desuden helt specielt udvalgt til formålet og er kommet hele den lange vej fra Spanien.

De varme churros laves mens du er med på første række til at se den bløde dej forvandle sig til et vaskeægte julemirakel.

Årets sprødeste guide: Her får du jule-churros i Aalborg

Prisen er 40 kr. – skal der soft ice på, er prisen en Vejgaard-dollar.

Churros-vognen på Nytorv

Nyeste skud på stammen over churros-vogne er den på Nytorv.

Her lokker man også med spanske churros gennem både et stort skilt, en rød løber ikke mindst en kæk betjening.

I denne vogn har man i den grad specialiseret sig i netop Churros, og du får dem med alt fra flormelis, kanelsukker, jordbær, chokolade eller karamel.

Årets sprødeste guide: Her får du jule-churros i Aalborg

Hvordan man foretrækker sine churros, vil vi ikke blande os i. Men siden I spørger … så synes vi selvfølgelig, at de må og skal nydes med soft ice.

På Nytorv fås de både med soft ice og Nutella, så vores bestilling gav jo nærmest sig selv. Her er prisen 55 kr., men til gengæld får du altså også en omgang indbagt dej med den helt perfekte konsistens.

Den relativt store portion forsvandt med lynets hast, og tilbage var kun beviserne, der havde samlet sig i hvide og brune klatter i vores mundvige.

Årets sprødeste guide: Her får du jule-churros i Aalborg

All worth it.

Churros hos Caféministeriet

Fryser du fingrene er der også mulighed for at nyde årets churros et mere overdækket sted.

Hos Caféministeriet har man nemlig i anledning af julen fået churros på menuen, og det blev vi selvfølgelig nødt til at prøve, da vi alligevel var der for at smage deres legendariske juleburger. 

Hos Caféministeriet er churros’ene mere spøde og kompakte, og der er altså langt mere friture-skal end der er blød dej.

Årets sprødeste guide: Her får du jule-churros i Aalborg

Dette gjorde dog ikke så meget, når de blev serveret med en god omgang chokoladesovs – her kunne de kompakte stænger nemlig bruges som en udemærket ske til at skovle chokolade såvel som churros ind.

Så: Er du alligevel på besøg hos Caféministeriet for at teste juleburgeren, så bestil lige en omgang Churros til dessert. Der er vel ingen grund til andet?

Del artikel

Andre læser også