Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Dobbelt and og rigelig sovs: Café er klar med årets juleburger

Af Stine Kjølby Christensen

It’s the mooost wonderful tiiime … on the plaaate …

Julen står officielt snart for døren, men hos Caféministeriet har man allerede lukket den ind.

Dette sker i form af deres verdensberømte The Double Duck Christmas Burger, som også har været på menuen de sidste par år.

Har man endnu ikke smagt den, så er der rigeligt med tid til at opleve den voldsomme burger igen i år.

Den famøse bad-boy-burger består (som navnet også antyder) af dobbelt op på god, gammeldaws and.

Det helt geniale er, at du både får lækkert grillet andebryst (som i øvrigt er stegt medium-rosa, lige som det skal!) og så confiteret andelår, der bare smager lige så syndigt og vulgært som måden kødet bliver lavet på (and kogt i sit eget fedt, mums!).

Dobbelt and og rigelig sovs: Café er klar med årets juleburger

En rigtig julevinder

Det fede andekød skal jo balanceres bare en lille smule, og det har Caféministeriet valgt at gøre ved at tilføje hjemmesyltet rødkål a la kimchi, syltede agurker og sprød spidskålssalat.

Det fungerer som et aldeles fremragende modspil til anden, og der er tydelige smagsnoter af julens mange krydderier.

Dobbelt and og rigelig sovs: Café er klar med årets juleburger

Hvis du er bange for burgeren bliver lige sund nok, så kan vi berolige dig med, at alle herlighederne serveres i en dejligt saftig brioche-burgerbolle med rigeligt mayo – og så er burgeren lige akkompagneret af masser af god andesauce.

Vi vil vove at kalde burgeren for en opgraderet “bøf”-sandwich, og hvem vil dog sige nej til sådan et vidunder?

Til burgeren serveres både de klassiske Meny Chips, der er som skabt til at suge rigelige mængder af sauce til sig – og selvfølgelig en god omgang grove fritter.

Bliver du mod forventning ikke mæt af denne tallerken, er der rig mulighed for at bestille forskellige former for (jule)desserter. 

The Double Duck Christmas Burger er på menuen indtil jul, og den kan blive din for den nette sum af 189 kr.

Book bord her.

Del artikel

Andre læser også