Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny kæde i Danmark: Coolshop åbner stor legetøjsbutik i Aalborg

Af Jacob Risgaard
Kids Coolshopt se ud 
Foto: PR
Kids Coolshopt se ud Foto: PR

Aalborg-virksomheden Coolshop er blandt Danmarks største webshops og har også fart på internationalt.

Men nu satser den fremadstormende virksomhed for første gang på fysiske butikker. Coolshop bliver en del af en ny legetøjbutiks-kæde i Danmark, som i første omgang bliver på fem butikker.

Det er de fem største butikker i Legekæden, der er trådt ud af det samarbejde, og nu er gået sammen med Coolshop om en markant satsning på legetøjsmarkedet i Danmark.

Kæden kommer til at hedde Kids Coolshop. Blandt andet satser man stort på “hjemmebanen” Aalborg. Den store Legekæden-butik i City Syd bliver ombygget og omdannet til en Kids Coolshop-butik.

Medstifter af Coolshop Jacob Risgaard glæder sig over, at man nu får koblet fysiske butikker på Coolshop, og at det bliver på legetøjsdelen.

“Vores ambition er, at vi vil lave legetøjsbutikker i Danmark, som skiller sig klart ud fra de andre på markedet. Vi tager en anden tilgang til det end de helt klassiske legetøjsbutikker. Vi vil skabe en så fed oplevelse, at børnene kommer til at bede om forskud på deres børneopsparing til deres forældre,” siger Jacob Risgaard til migogaalborg.dk

Coolshop i Aalborg
Jacob Risgaard og Coolshop er kendt for at lidt klassens frække dreng i nethandlen

Han er sikker på, at man med de nye Kids Coolshop-butikker kan skabe den der wow-oplevelse for børnene.

“Man husker selv som barn, hvordan det var at komme ind i en fed legetøjsbutik. Så det er det, vi satser på at skabe. Flere af de eksisterende legetøjskæder i Danmark har i mange år været presset på økonomien, som har gjort, at de har valgt at satse på at producere meget af deres eget legetøj.

Men vi ved fra vores egen webshop, at børnene vil lege med det de ser på tv og på Youtube, og der kommer vores fokus til at ligge,” forklarer Jacob Risgaard.

Han er ikke nervøs for, at Coolshop nu bevæger sig på ukendt farvand med fysiske butikker.

“Vi kommer til at drage stor nytte af vores nye samarbejdspartnere, som har ekspertisen i at drive fysiske butikker. De kender alt til kundekontakten og det at skabe en god butiksoplevelse. Så der kommer vi til at supplere hinanden rigtig godt,” lyder det fra Risgaard.

Han er stolt over, at der kommer to nordjyske butikker med i kædens første fem heriblandt Aalborg og Frederikshavn.

“Det bliver ikke en decideret nordjysk satsning, men vi er da glade for, at vi også kommer til at have nogle fede butikker her i vores baghave,” siger medstifter af Coolshop Jacob Risgaard.

Jacob Risgaard blogger også på migogaalborg.dk – her kan du læse mere om ham

Mere om Jacob Risgaard

[numblock num=”” style=”3″]Derfor vil jeg prøve at vandre 800 kilometer[/numblock]

[numblock num=”” style=”3″]Helt unikke billeder: Risgaards hus brugt i Phillips reklame[/numblock]

[numblock num=”” style=”3″]Coolshops nye firma-politik: Medarbejderne skal træne halvanden time om ugen[/numblock]

[numblock num=”” style=”3″]Risgaard blogger: Blærerøv i Ferrari – man må også godt i Nordjylland[/numblock]

Del artikel

Andre læser også