Bo på toppen midt i Aalborg: Vild penthouse-lejlighed på 379 kvm sat til salg
Bolighistorierne er blandt de mest læste her på MigogAalborg.
Man forstår det også godt. For vi elsker jo at drømme om de vilde liebhaverboliger eller bare få lov til at kigge ind i andres hjem og blive inspireret.
Forleden skrev vi om det nok er Aalborgs vildeste mandehybel – den kan du tjekke ud her
Derfor holder vi også et vågent øje med boligmarkedet i Aalborg, og her er der netop kommet en ret vild bolig til salg.
Er du ikke til hus og have, men stadig godt vil have noget plads at boltre dig på?
Så bør du måske kigge nærmere på denne one-of-kind penthouse lejlighed, der netop er røget til salg lige midt i Aalborgs pulserende byliv.
Penthouse lejligheden rummer næsten 300 kvadratmeter bolig og godt 80 kvadratmeter ugeneret tagterrasse.
Dog er lejligheden ikke for alle.
For prisen er – ligesom lejligheden – noget helt for sig selv. Boligen koster intet mindre end 8.800.000 kroner, og er blandt de dyreste lejligheder til salg i Aalborg lige nu.
Men du kommer heller ikke mere centralt end det her. For det er ved gågaden Bispensgade i hjertet af Aalborg, at du finder denne vilde lejlighed.
Den har næsten alle 300 kvadratmeter i et plan, foruden udestuen og tagterrassen, der ligger en etage over boligen.
Boligen er lige til at flytte ind i, da alt er blevet renoveret i 2015, hvor både design i boligen og indretningen er udført i samarbejde med Aalborg arkitekterne Nørkær+Poulsen.
Man ligger særdeles mærke til de flotte bredde natur-egs planker, de rå murstens vægge, loftsvinduer og at der for alvor er kræset for kvaliteten.
Selve boligens hjerte er køkken-alrummet, der er hele 52 kvadratmeter.
Køkkenet ligger i åben forbindelse til stuen og spisestuen.
Boligen har intet mindre end fire værelser udover soveværelset, en opholdsstue, to badeværelser, et bryggers og en god stor entré.
Begiver man sig ovenpå, kommer man op til udestuen, der fører ud til den store ugeneret tagterrasse.
Fra tagterrassen du en formidabel udsigt, der strækker sig ud over alle verdenshjørner i Aalborgs midtby.
Ejendommen er højere end naboejendommene, så man skal ikke være bekymret for at naboerne kan kigge ind i boligen.
Du kan se hele salgsopstillingen på lejligheden hos Thorkild Kristensen her
Den slår dog ikke Aalborgs dyreste lejlighed til salg lige nu – den koster hele 22,9 mio. kr. – den kan du se her
Prøv Aalborgs bedste søgeportal på ejer- og lejebolig
MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for lokation og søgekrav – og nærstuder så de rigtige
Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg