Se listen: Aalborg-lejlighed er blandt landets dyreste
Forleden røg Danmarks dyreste lejlighed nogensinde på markedet.
Joe & The Juice stifter Kaspar Basse’s vilde liebhaverlejlighed i København K blev sat til salg for intet mindre end 50 mio. kr.
Vores søsterside MigogKbh har skrevet om lejligheden med de vilde billeder, som du kan se lige her.
Boligsiden Boliga har netop lavet en opgørelse over de 12 dyreste lejligheder på boligmarkedet i hele Danmark lige nu.
Ikke overraskende dominerer København og ikke mindst luksusbyggeriet Tuborg Strand.
Her koster den dyreste 35 mio. kr., men de øvrige toplejligheder i byggeriet er ikke langt efter.
En lejlighed i Nyhavn koster den nette sum af 22,5 mio. kr. og i Nordhavn ligger en til 22 mio. kr.
Men Aalborg har også en vild lejlighed på listen. Faktisk er det nr. 8 på listen over de dyreste lejligheder i Danmark pt.
Koster knap 23 mio. kr.
Lejligheden er udbudt til salg for 22.999.000 kr., og koster 60.523 kr. pr. kvadratmeter.
Adressen hedder Beddingen 10 lige tæt på Aalborgs Havnefront.
Der er tale om en Penthouse-lejlighed med udsigt over vandet på 380 kvadratmeter med seks værelser og en vild tagterrasse.
Lejligheden bliver kronjuvel i et helt enestående nybyggeri på Østre Havn tæt på Aalborgs pulserende liv.
Bygningen er blevet navngivet Marine One Tower, hvilket giver god mening, da byggeriet er lige ved siden af The Old Yard, der var det gamle Aalborg Værft.
Derfor rummer hele området en masse historie.
Lejlighederne i Marine One Tower er netop kommet til salg, og det kan du læse om her.
Eksklusiv lobby
Tankerne bag projektet er nøje detaljeret og gennemtænkt.
Derfor vil de kommende ejere af lejlighederne opleve elementer fra toppen af poppen.
“Det første man møder i byggeriet, er en meget eksklusiv lobby, som man oplever det på et lækkert 5 stjernet hotel.
Lobbyen skal være helt unik og præsentabel. Man skal virkelig føle sig hjemme.
Derfor bliver der lagt marmorgulv, marmorvægge kombineret med messing og lækre lys-installationer.
Der bliver selvfølgelig elevator i ejendommen, men det bliver en elevator i lækre materialer og med indbygget varme, så man nyder at træde ind i elevatoren efter en rask efterårstur gåtur på havnen,” fortæller Jesper Skovgaard, indehaver af 2E Group, som bygger ejendommen.
Fra 66 kvm til penthouselejlighed på 380 kvm
Marine One Tower får lejligheder i 11 forskellige størrelsesforhold, hvor de mindste 2-værelses lejligheder er på 66 kvm. og op til den største penthouselejlighed på 380 kvm.
Penthouselejligheden er dermed blevet en af de dyreste lejligheder til salg i hele Danmark.
Det forventes, at lejligheden står klar i 2020. Du kan læse vores artikel om det vilde projekt Marine Tower One her.
Her er Danmarks dyreste lejligheder lige nu ifølge boliga.dk
- Store Strandstræde, København
50 mio. kr.
Se lejligheden her - Tuborg Strand 3, Hellerup
35 mio. kr.
Se lejligheden her - Tuborg Strand 1, Hellerup
33,5 mio. kr.
Se lejligheden her - Tuborg Strand 9, Hellerup
28 mio. kr.
Se lejligheden her - Tuborg Strand 3, Hellerup
27 mio. kr.
Se lejligheden her - Tuborg Strand 5, Hellerup
25 mio. kr.
Se lejligheden her - Helsinkigade 29, København
23,5 mio. kr.
Se lejligheden her - Beddingen 10, Aalborg
22,9 mio. kr.
Se lejligheden her - Nyhavn 38, København
22,5 mio. kr.
Se lejligheden her - Bredgade 29, København
22 mio. kr.
Se lejligheden her