Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Unik mulighed: Kom på spændende rundvisninger i Helligåndsklosteret

Af Emil Kjær Jørgensen

Aalborg er en by i rivende udvikling, og her på redaktionen elsker vi at skrive om de mange nye tiltag, som hele tiden skyder frem.

Men byen rummer også masser af historie, som vi bestemt ikke må glemme i bestræbelserne på at etablere os som en spændende og moderne by.

Der er heldigvis stigende interesse for at dykke ned i Aalborgs historie, og nu bliver der endnu bedre muligheder for at opleve en af de helt store historiske perler her i Aalborg.

“Vi har erfaret, at der er kommet en større interesse for Aalborgs historie.

Derfor udvider vi blandt andet med flere rundvisninger i Aalborg Kloster, Helligåndsklostret, idet der bliver mulighed for at besøge den fine, historiske bygning i Aalborgs centrum både om formiddagen og om aftenen,” udtaler formand for Aalborg Guideforening, Inge Vestergaard, i en pressemeddelelse.

Besøg Nordens bedst bevarede Helligåndskloster

I juli og august er rundvisningerne i Aalborg Kloster normalt tirsdage og torsdage kl. 14, men i maj og juni åbnes dørene til klostret også lørdag 4. maj og lørdag den 8. juni kl. 11.00, samt onsdag den 15. maj og onsdag den 19. juni kl. 17.00.

For rigtig mange aalborgensere er det den eneste chance for at besøge nordens bedst bevarede Helligåndskloster.

Klostret er ellers ikke åbent for offentligheden uden forudgående aftale

Spændende  byvandringer på programmet

Et andet nyt tiltag er byvandringer med udgangspunkt i Aalborg, i går, i dag og i morgen.

Her kan man høre om byens spændende udvikling igennem de seneste 1000 år.

“De fleste af vores kunder er grupper fra uddannelsesinstitutioner og foreninger fra menighedsråd til personaleforeninger, men vi håber med disse nye tiltag at flere enkeltpersoner får øje på de mange muligheder. Kun fantasien sætter grænser,” fortæller Inge.

Du kan finde info om billetkøb til både rundvisning og byvandringer her.

Del artikel

Andre læser også