Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kom i gang efter fødslen: FitMom Aalborg tilbyder træning til både mor og barn

Af Nathalia Hentze Nielsen

At blive mor er en vidunderlig oplevelse, men det er vist ingen underdrivelse at sige, at det også er møghårdt.

Mellem bleskift og sene nætter er træning nok det, der ligger fjernest i tankerne hos en nybagt mor, men der er alligevel mange, der oplever at blive utilfredse med deres krop efter fødslen, fordi den er anderledes end før.

Helene Bach Ørvad vil gerne hjælpe kvinder med at komme godt fra start både under graviditeten og efter fødslen med et helt nyt forløb kaldet FitMom Aalborg, hvor træningen på hold tilpasses den enkelte og fokus er på at styrke hele kroppen på en skånsom måde, hvor der tages højde for mavemuskler og bækkenbund.

Forløbet varer i 8 uger, hvor du har to specialtræninger på hold om ugen – og din baby er selvfølgelig også velkommen.

Som uddannet fysioterapeut med speciale i gynækologisk fysioterapi og mor til 10 måneder gamle Lykke er Helene Bach Ørvad mere end kvalificeret, og hun kender godt følelsen af at blive nødt til at tilsidesætte sig selv for barnets skyld.

”Det er vigtigt at investere i sig selv og at komme i gang på den rigtige måde.

Ens krop har været igennem et vanvittigt forløb med ni måneders graviditet, hormoner og en fødsel, så det er meget vigtigt at have fokus på korrekt genoptræning,” forklarer Helene.

FitMom Aalborg starter den 1. november og vil have løbende opstart hver fjerde uge.

Kom i gang efter fødslen: FitMom Aalborg tilbyder træning til både mor og barn

Træning for både mor og baby

Under sin graviditet fik Helene Bach Ørvad indblik i byens forskellige tilbud til førstegangsfødende, og hun lagde straks mærke til det manglende fokus på fysisk træning.

”Der er et behov for et træningstilbud til mødre, hvor det faglige niveau er højt.

Jeg har forsøgt at skabe et sted, hvor du kan få hele pakken. Både genoptræning og kostplan til mor samt screening og motorisk træning til baby,” fortæller den 28-årige aalborgenser om FitMom Aalborg.

Når du tilmelder dig forløbet, starter du med en individuel opstartssamtale for at finde ud af, hvad du og din baby har behov for.

Det kan f.eks. være, at dine mavemuskler fortsat er delte efter din graviditet, at du har smerter i bækkenbunden eller det er knibet, der driller.

Alt efter, hvad du har behov for, får du to ugentlige holdtræninger af 75 minutters varighed, som er tilpasset dig – og du vælger selv blandt fire ugentlige træningstidspunkter, så hvis natten har været hård er der mulighed for træningen en anden dag.

Har du brug for at få undersøgt din bækkenbundsfunktion, kan du også tilkøbe det hos Helene, så du undgår at gå til en tredje part, og det er samtidig til en rigtig fornuftig pris.

Baby glemmes selvfølgelig ikke og bliver individuelt screenet ved en syge- og sundhedsplejerske, der også er kranio-sakral terapeut med speciale i børn.

Du får dermed også vejledning til motoriktræning til din baby ud fra screeningen – og det er med i prisen.

Kom i gang efter fødslen: FitMom Aalborg tilbyder træning til både mor og barn

Tilskudsberettiget træning

Alt efter hvor du bor i Aalborg-området, kan du selv vælge om træningen skal foregå i Gym & Fitness Aalborg i Gug eller PS Studio ved Skalborg.

Alternativt kan Helene også komme hjem til dig, hvis du foretrækker at træne derhjemme.

Prisen for forløbet i Gug er 3445 kr, mens det koster 3895 kr i Skalborg – og forløbet er tilskudsberettiget fra Sygesikring ”danmark”. Taksterne kan ses på sygeforsikringens hjemmeside.

Udover FitMom Aalborg kører Helene Bach Ørvad også sin almindelige fysioterapeut praksis, DinFys, hvor du som altid kan få hjælp til personlig træning, sportsrelaterede skader og meget mere.

Læs mere og book plads på FitMom Aalborg forløbet her.

Du kan også følge med på Facebook og Instagram.

Del artikel

Andre læser også