Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ukrainsk mad, musik og marked: Kom og støt til stor velgørenhedsdag midt i Aalborg

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Stand with Ukraine  - Aalborg
Foto: Stand with Ukraine - Aalborg

Vi er nu to måneder inde i den russiske invasion af Ukraine, og vi må desværre konstatere, at den ikke ser ud til at ende lige foreløbigt.

Det betyder, at der stadig er brug for humanitær hjælp til den ukrainske befolkning, og derfor er en blanding af herboende ukrainere og ukrainske flygtninge i Nordjylland gået sammen om at arrangere en stor velgørenhedsdag.

Stand with Ukraine – Aalborg, som begivenheden kaldes, afholdes lørdag den 21. maj fra klokken 11.30 til 20.00 på Gammeltorv, og det bliver en helt unik mulighed for at støtte en god sag samtidig med, at du kan opleve ukrainsk kultur helt tæt på.

MigogAalborg talte med Victoria Donets, der er én af medarrangørerne, om tankerne bag arrangementet.

“Vores formål er at samle donationer, så vi kan købe en ambulance med medicinsk udstyr. Den skal sendes til de regioner i Ukraine, der mangler allermest. Der er så mange mennesker, der rammes af denne krig hver eneste time, og de har især brug for medicinsk hjælp,” forklarer hun.

Ukrainsk mad, musik og marked: Kom og støt til stor velgørenhedsdag midt i Aalborg
Grafik omkring arrangementet, produceret af Stand With Ukraine – Aalborg.

Mange aktiviteter i løbet af dagen

Dagen starter kl. 11.30 med et stort marked, hvor der sælges alt fra ukrainsk mad og kage til malerier og souvenirs. Det er nogle af de mange ukrainske flygtninge, der er kommet til Danmark den seneste tid, der selv laver alle varerne.

Herefter vil der fra kl. 11.30 til 14.00 være ukrainsk frokost og fra 14.00 til 17.00 startes en stor barbecue, hvor man også kan købe grillmad.

Fra kl. 13.00 til 19.30 vil der løbende være gratis koncert med musik fra danske, ukrainske og internationale kunstnere.

Undervejs i løbet af dagen vil der laves en masse underholdning til børn, bl.a. i form af ansigtsmaling, maling af kort og andre kreative sysler. Dette vil også ledes af frivillige ukrainere.

Der vil endvidere være mulighed for at købe en fotosession med en professionel fotograf, hvor man kan få taget billeder med bl.a. det danske og ukrainske flag.

Alt dette sker på Gammeltorv og støttes af bl.a. Studenterhuset, Aalborg Kommune og private sponsorer.

Hvad: Stand with Ukraine velgørenhedsdag
Hvor: Gammeltorv
Hvornår: 21. maj, kl. 11.30-20.00

Del artikel

Andre læser også