Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Støt en god sag: Tag på Rasmus Klump-skattejagt i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Centimeter Maraton
Foto: Centimeter Maraton

I weekenden d. 22. og 23. august afholder Børneulykkesfonden Rasmus Klump-skattejagt i Aalborg for børn og barnlige sjæle, hvor familien kan lave noget sjovt sammen og samtidig støtte en god sag.

Når du og dit barn deltager i skattejagt med Rasmus Klump, støtter i nemlig Børneulykkesfondens forebyggende arbejde.

Sådan foregår skattejagten

Skattejagten foregår ved, at i følger et digitalt skattekort, hvor alle Rasmus Klump-skatteposterne er angivet, og så kan I bevæge jer afsted på skattejagt i Aalborg.

Skatteposterne er klar fra kl. 08.00 lørdag morgen og optræder i form af Rasmus Klump-bamser/-produkter og tegninger, så Rasmus Klump er ikke fysisk tilstede ved posterne.

I bestemmer selv, hvor I starter, og hvor mange af skatteposterne, I ønsker at finde.

Alle deltagere modtager forud for skattejagten en opvarmningsvideo i bedste Rasmus Klump-stil, så hele kroppen kan varmes op hjemmefra, inden I skal ud på skattejagt.

Støt en god sag: Tag på Rasmus Klump-skattejagt i Aalborg
Foto: Centimeter Maraton

Alle deltagere modtager et klistermærke til at sætte på maven, to små skatte som belønning til skattejægerne undervejs på ruten og en flot medalje samt diplom, som præmie, når skattejagten er klaret.

Derudover vælger man ved tilmelding om man ønsker ovenstående sammen med en Rasmus Klump refleksvest eller en polkaprikket t-shirt.

Pakkerne koster henholdsvis 100 kr. og 120 kr. + porto (50 kr.) pr. barn. Forældre er gratis med.

Man skal senest bestille 19. august, så I kan nå at modtage pakken inden skattejagten.

Vind billetter til Tivoli

Når I er på skattejagt, kan det være, at det skal foreviges, at I har fundet alle posterne og dermed fået et flot diplom og en medalje?

“Del gerne jeres skattejagt med os i form af et foto eller videoklip på Instagram og Facebook med #rasmusklumpskattejagt, så deltager du automatisk i vores konkurrencen om 4 entrebilletter og pandekager for 4 i Rasmus Klumps pandekagehus i Tivoli,” skriver arrangørerne.

Støt en god sag

Når du og dit barn deltager i skattejagt med Rasmus Klump, støtter I samtidig Børneulykkesfondens forebyggende arbejde. Børneulykkesfonden arbejder for at forebygge børneulykker og skabe sikre rammer for danske børn uden at gå på kompromis med børnenes leg, kreativitet og fysiske udfoldelse.

I støtter også Børneulykkesfondens Legehelte, som arbejder for at skabe mere aktiv leg og bevægelse for de ca. 65.000 børn mellem 1-14 år, der hvert år indlægges i Danmark.

Du finder mere info om skattejagten her.

Del artikel

Andre læser også