Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

For børnefamilier 

I Aalborg finder du mange spændende aktiviteter og underholdning for børn. Her på siden giver vi dig overblikket over de mange sjove familieaktiviteter, børnekoncerter, loppemarkeder og meget mere i Aalborg.



De bedste oplevelser for børn i Nordjylland

Aalborg er børnenes by. Vores dejlige by byder på en lang række af spændende og sjove aktiviteter for familiens yngste, hvor hele familien kan være med. Her på siden har vi samlet alle vores artikler, hvor du kan læse om de mange sjove familieaktiviteter og spændende oplevelser for børn, der venter i Nordjylland.

Aalborg Zoo, Aalborg Teater og Aalborg Kongress og Kulturcenter er blot et lille udpluk af byens kulturinstitutioner, der byder på mange spændende events og oplevelser for både små og store børn. Det er værd at holde øje med, hvad de finder på af sjove arrangementer.

Du finder mange tilbud og gratis underholdning for børn og familier i Aalborg og omegn. De mange butikker og shoppingcentre arrangerer hele tiden nye oplevelser for børnene, hvor mange kendte og elskede figurer fra TV underholder hele familien. 

Gurli Gris, Paw Patrol og Onkel Reje er nogle af de sjove bekendtskaber, der har besøgt Aalborg. Hvem mon besøger os næste gang? Det kan du finde ud af her på siden. 

Sjove indendørs børneaktiviteter i Aalborg

Når vejret ikke viser sig fra den bedste side, byder Aalborg heldigvis på en lang række indendørs familieaktiviteter. Leos Legeland, FunCenter og Kunsten er nogle af de steder, hvor du og dine børn kan opleve timevis af hyggelige stunder indendørs.

Byens mange butikker og shoppingcentre arrangerer også jævnligt arrangementer og shows, hvor børnene kan blive godt underholdt, når I f.eks. er ude at handle. Der sker hele tiden nye ting i Aalborg, så det er værd at holde øje med de kommende muligheder. 

Når sulten melder sig, skal I ikke lede længe efter en frokost for børnefamilier. Mange af byens restauranter og caféer har gode tilbud til børn, hvor de kan spise godt og billigt – nogle steder tilbyder de endda børn at spise gratis. Det er derfor nemt at finde et godt måltid mad til få penge i Aalborg.

Børnelopper og babybazarer – gør en god handel

Det er populært som aldrig før at sælge og købe brugt tøj, møbler og meget andet på loppemarkeder. Er du vild med at handle second hand tøj til dine børn, så findes der masser af gode muligheder for at gøre en god handel i Aalborg.

Børnelopper, babybazar og Little Reusers er blot eksempler på enkelte af de mange gode tilbud, der findes i Nordjylland, hvor du kan handle tøj, legetøj og andre herlige ting til dine børn. Tag børnene med på genbrugsshopping og få en hyggelig oplevelse, der ikke koster en bondegård.

Mange børnefamilier vil nok nikke genkendende til at det kan være dyrt at have børn. Heldigvis bor der mange ildsjæle i Aalborg, der arbejder på at stable loppemarkeder og andre spændende tiltag på benene, hvor du nemt og billigt kan købe lækkert tøj til dine børn. 

Aktiviteter for hele familien i Nordjylland

Aalborg og Nordjylland er et slaraffenland for børnefamilier, for der venter altid gode oplevelser lige rundt om hjørnet. Vi er så heldige at have en af nordens bedste forlystelsesparker tæt på, nemlig Fårup Sommerland. Her er får hele familien både sjove oplevelser og frisk luft, helt ude i skoven. 

Netop naturen nyder vi godt af i Nordjylland. Man skal ikke langt væk fra Aalborg for at finde flere fantastiske naturoplevelser og sjove familieaktiviteter i det fri. 

Ikke langt fra Aalborg finder du f.eks. Hammer Bakker eller stranden i Blokhus, hvor hele familien kan nyde den friske luft og den skønne, danske natur.

Aalborg og Nordjylland byder på sjove aktiviteter for børn og voksne. Her findes der både gratis glæder og store oplevelser for enhver smag. Du finder den næste familieaktivitet i Nordjylland her på siden.