ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nedtælling til påskeferie: Det kan I lave i Aalborg

Af Nathalia Hentze Nielsen

Påske er lig med påskeæg, påskefrokoster og for manges vedkommende: ferie.

Er du ikke en af dem, der suser afsted til udlandet, men tværtimod holder fri herhjemme, er der masser af aktiviteter i Aalborg og omegn til at beskæftige – og underholde – hele familien.

Du behøver ikke engang selv lave en masse research, da vi har været på forkant og lavet en guide til sjove aktiviteter – både indendørs og udendørs.

I kan f.eks. være kreative med påskeæg på Aalborg Streetfood, møde naturvejleder Vicky Knudsen fra TV2 programmet “1 døgn, 2 hold, 3 dyr” i Aalborg Zoo eller gå på skattejagt i Aalborg Storcenter med masser af fede præmier.

Se vores guide her:

Påskejagt i Aalborg City

Påskeferien er i gang for mange børnefamilier, og mange af os bruger højtiden til at lave påskeæg-jagt i haven eller i skoven.

Men i år kan du faktisk også komme på vaskeægte påskeæg-jagt i midtbyen og oven i købet vinde fede præmier til byens butikker.

Aalborg City har nemlig lavet en både sjov og potentiel udbytterig jagt, hvor du kan vinde gavekort til forskellige butikker, restauranter, caféer, oplevelsessteder mm.

Det er ganske gratis at deltage i æggejagten.

Læs mere her.

Nedtælling til påskeferie: Det kan I lave i Aalborg
Foto: Aalborg City

Aalborg Zoo er klar med påskeaktiviteter

Den zoologiske have har fra lørdag den 9. april til og med mandag den 18. april planlagt en masse spændende og sjove aktiviteter for hele familien.

De sætter bl.a. fokus på kirkeuglen, som er Danmarks mest truede og mindste ugle.

Det bliver falkoner Frank Skaarup, der fortæller om arbejdet med bevarelsen af uglen, og han har også landerfalken Luna med, så man alle dage kan opleve falkeflyvning på Zoofariscenen.

Skærtorsdagen klokken 13.00 vil naturvejleder Vicky Knudsen, som er kendt fra TV2 programmet ”1 døgn, 2 hold, 3 dyr”, indtage Zoofariscenen, hvor hun vil fortælle en om truede danske dyrearter og smitte alle med sin begejstring for naturen.

Derudover kan man også besøge deres KÆMPE kryb og kravl udstilling og måske lære noget nyt om danske insekter, og hvad biodiversitet er for en størrelse samt, hvorfor det er så vigtigt, at vi sammen passer på naturen.

Læs mere her.

Nedtælling til påskeferie: Det kan I lave i Aalborg

Kreativ påske på Aalborg Streetfood

Aalborg Streetfood er endelig åbnet for sæsonen, og derfor vil de også være med på påskeløjerne.

Fra i morgen, fredag den 8. april, og helt til mandag den 18. april vil de holde “Kreativ Påske”. Du får mulighed for at lave dit eget påskeæg, gækkebrev eller andre mesterværker.

Herudover holder de også en påskejagt, street påske banko søndag den 10. april kl. 17.30 samt optræden af Den Skaldede Pædagog mandag den 11. april og tirsdag den 12. april kl. 13.00, hvor børnene kan synge og danse med.

Læs mere her.
Nedtælling til påskeferie: Det kan I lave i Aalborg
Foto: Stine Kjølby Christensen

Underholdning for de små i Aalborg Storcenter

Aalborg Storcenter har i år lavet et samarbejde med Nordsøen Oceanarium og Aalborg ZOO om i fællesskab at give sjove, spændende og lærerige oplevelser til børnene i påsken fra d. 9. april til og med d. 16. april.

Billetten koster 50 kr. og kan købes i Centerinformation.

Du kan opleve Skattejagt rundt i centret hvor du skal besvare spørgsmål i Aalborg Storcenters PLUS+ app, og svarer du rigtig er du med i konkurrencen om 10 årskort til enten Nordsø Oceanarium eller Aalborg ZOO.

Efter du har børstet sandet af både hænder og tøj er der tegnekonkurrence og stande hvor du kan møde de dygtige  medarbejdere fra både Aalborg ZOO og Nordsøen Oceanarium. De har taget en masse spændende udstoppede dyr, skeletter og skind med, som du kan få lov at røre ved, og lære en masse om.

Læs mere her.

Nedtælling til påskeferie: Det kan I lave i Aalborg

FIFA turnering på Aalborg Bibliotekerne

På Aalborg Hovedbibliotek er det er blevet tid gaming, påskehygge og en sjov FIFA-turnering for børn og unge.

Mandag den 11. april fra kl. 13.00-17.00 kan alle i alderen fra 8 til 18 år deltage i turneringen uanset niveau og vinde flotte præmier.

Der er 16 hold i turneringen, og tilmelding foregår efter først til mølle/begrænset deltagerantal. Der er ingen forhåndstilmelding; du møder bare op.

Læs mere her.

Nedtælling til påskeferie: Det kan I lave i Aalborg
Foto: Aalborg Bibliotekerne

Påske på Springeren

Det maritime oplevelsescenter Springeren inviterer til en sjov og kreativ påske på lørdag den 9. april fra kl. 10.00 til 16.00.

Her kan du deltage i udendørs kompasjagt, indendørs skattejagt, lave dit eget perlearmbånd og lave flotte pomponer af garn.

Herudover er der selvfølgelig deres mange forskellige, spændende udstillinger, der er spredt ud på 15.000 kvm. Her kan du lære om skibsbygningens udvikling helt fra 1700-tallet, se skibsmodeller og fotografier af søværnsskibe fra 1. og 2. verdenskrig og frem til i dag og meget mere.

Læs mere her.

Nedtælling til påskeferie: Det kan I lave i Aalborg

Stort legeland i DGI Huset

Ved dine børn intet bedre end at springe og svinge rundt, skal I tage forbi DGI Huset Nordkraft, som ombygger DGI Hallen til et stort spring, motorik og klatrelegeland.

Det er fra mandag den 11. april til onsdag den 13. april i tidsrummet 12.00-15.00.

Her er børn under 2 år gratis, mens entrébilletter skal købes online eller i hallen for andre.

Læs mere her.

Nedtælling til påskeferie: Det kan I lave i Aalborg
Foto: DGI Huset Nordkraft

Påske i Maximum

Kan du ikke beslutte dig for en enkelt aktivitet, kan du vælge at svinge forbi Maximum med familie eller venner, hvor der er et væld af forlystelser.

Du kan eksempelvis prøve deres Jump’n’Fun trampolinpark, Cube Challenge med sjove og udfordrende 25 rum, skydesimulator, Escape Room eller Golf’n’Fun for blot at nævne nogle af de mange aktiviteter.

Som noget særligt i påsken har de også udvidet deres populære brunchbuffet. Hvis du benytter dig af buffeten under besøget, får du 30% rabat på forlystelserne.

De har ekstraordinært åbent hver dag i påsken, og du finder åbningstiderne her.

Nedtælling til påskeferie: Det kan I lave i Aalborg
Foto: Maximum Aalborg

 

Del artikel

Andre læser også