Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Masser af sjov: Kæmpe børnefestival rammer Aalborg i denne uge

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: BørnefestiBAL
Foto: BørnefestiBAL

Det er tit, at forældre til mindre børn river sig selv i håret over, hvad de nu skal finde på med børnene.

Men i den kommende weekend bliver det i hvert fald ikke et problem.

Her indtager Danmarks største børnefestival nemlig Aalborg.

Helt konkret afholdes BørnefestiBAL lørdag d. 10. juni kl. 12.00-16.00 i Østre Anlæg.

Har man været til det før, så husker man nok, at det både har været afholdt i Karolinelund og Kildeparken.

Men i år er det altså rykket til Østre Anlæg.

Den populære festival var senest i Aalborg i 2019, og nu kan vi igen se frem til en dag med fokus på børnene igennem musik, leg og sjove aktiviteter.

“BørnefestiBALs mission er at give alle børnefamilier mulighed for at være med den fedeste dag uden at blive ruineret.

Derudover er det vigtigt, at alle får en super kulturoplevelse rig som fattig, og det kan BørnefestiBAL give.

Vi rammer alle, og alle er ens og ingen hverken over eller under på denne farverige hyggelige dag,” fortæller arrangørerne.

Der er også masser af lokal opbakning til BørnefestiBAL her i 2023.

Sydbank bakker op

Sydbank, med stort nordjysk hovedkontor på Østre Havn, bakker nemlig stort op omkring den kæmpe børnefest.

Sydbank sørger for at opstille en kæmpe hoppeborg, og de har endda Rasmus Klump med, som vil gå rundt mellem børnene.

Der bliver rig lejlighed for at hilse på selveste Rasmus Klump og få billeder sammen med ham.

I Sydbanks område i Østre Anlæg kan man også deltage i en konkurrence om et gavekort på 1.000 kr. til Fårup Sommerland.

“Vi støtter altid op om gode lokale aktiviteter, som skaber liv og glade dage i Aalborg.

Det her er børnenes fest, og vi glæder os til at være med til at skabe en god dag i sjove rammer for børnene og deres forældre,” siger Claus Starbæk, områdedirektør i Nordjylland i Sydbank.

Vejret ser også ud til at være med BørnefestiBAL.

I hvert fald lover DMI sommervarme fra på onsdag og frem så langt øjet rækker.

Masser af sjov: Kæmpe børnefestival rammer Aalborg i denne uge

Masser af underholdning undervejs

Det ser bestemt ud til, at både store og små børn har noget at glæde sig til.

Der er garanti for underholdning til alle, og man kan se frem til sjove aktiviteter som forhindringsbaner, hoppepuder, slik i lange baner og så naturligvis underholdning fra den store scene.

BørnefestiBAL 2023 annoncerer løbende årets optrædende, og indtil videre er følgende navne offentliggjort: Bluey & Bingo Show, MGP Show, HIPSOMHAP, Karla og Sne & Frække Rikke.

Billetter koster 115 kr. + gebyr for alle, der er fyldt 1 år. Voksne skal også købe billet.

Man er mere end velkommen til at medbringe tæpper og egen mad – men der er også rig mulighed for at købe alverdens fristelser på festivalpladsen.

Du kan lige nu deltage i en konkurrence om billetter til BørnefestiBAL som Sydbank udlodder på MigogAalborgs Facebook-side.

Hvad: BørnefestiBAL
Hvor: Østre Anlæg
Hvornår: Lørdag d. 10. juni
Klokken 12.00 – 16.00

Mere info her.

Del artikel

Andre læser også