Vinterferie i Nordkraft: Kæmpe legeland og rabat på restauranter
Vinterferien er lige rundt om hjørnet, og savner I nogle sjove aktiviteter til hele familien, er der heldigvis meget at give sig til.
Én af de fedeste aktiviteter i byen, hvor I virkelig kan få brændt noget krudt af, finder I i DGI Huset Nordkraft.
De ombygger Megahallen til et kæmpe spring-, motorik- og klatrelegeland, som både voksne og børn må benytte sig af.
Legelandet er åbent fra mandag den 19. februar til søndag den 25. februar fra kl. 12.00-15.00, og der vil være rig mulighed for at hoppe, klatre og lege.
Entrébilletter koster kun 50 kroner per person, og det gælder både børn og voksne. Børn under 2 år er gratis.
Billetterne kan købes via DGI Huset Nordkrafts bookingsystem eller ved ankomst i receptionen på niveau 3.
Få 10% rabat hos Azzurra og Restaurant Rustik
Efter nogle timers tumlen og leg er energien godt brugt, og mon ikke I også er både sultne og tørstige.
Det er der gode råd for!
I anledning af vinterferien har DGI Huset Nordkraft indgået en aftale med både Azzurra og Restaurant Rustik i Nordkraft.
Hvis du viser dit adgangsarmbånd fra legelandet, når du bestiller mad, får du 10% rabat hos restauranterne – og det gælder hele familien.
Hos Azzurra kan I få lækre, prisvindende pizzaer, mens Restaurant Rustik er en fusion af klassisk dansk smørrebrød og moderne gastronomi.
Læs mere om DGI Huset Nordkraft her.