Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gourmet-menu og vin ad libitum: Det Glade Vanvid afslører åbningsdato i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Det Glade Vanvid i Randers
Det Glade Vanvid i Randers

For et par uger siden kunne MigogAalborg fortælle, at succesen Det Glade Vanvid udvider og åbner en restaurant i Aalborg.

Nu kan vi så afsløre åbningsdatoen på det populære koncept, der fylder restauranterne i både Aarhus og Randers.

Det Glade Vanvid med Brødrene Koch i spidsen åbner dørene til deres spritnye restaurant på Budolfi Plads d. 2. december.

Du kan allerede booke bord nu.

Restauranten åbner på hjørnet af pladsen (mellem BACO og Skagen Fiskerestaurant), hvor de får mulighed for at slå sig løs på hele 250 kvadratmeter.

Konceptet er meget simpelt og går direkte i nordjydernes hjerter. Du får en En helstøbt gourmetoplevelse samt  Vin og øl ad libitum for en samlet pris på 399 kr.

Læs også: Tre retter for 225 kr.: Stadig billetter til Aalborgs største restaurant-festival

Sådan fungerer konceptet
Den splinternye restaurant får plads til 110 spisende gæster.

En aften på Det Glade Vanvid starter præcis kl. 18.30, hvor alle gæster ankommer på samme tid.

Derefter har man bordet hele aftenen (til kl. 21.30 tirsdag-torsdag og helt frem til kl. 22.30 fredag-lørdag), og der er derfor hverken mulighed for at droppe ind fra gaden eller komme ind senere end kl. 18.30.

Det hele er timet og tilrettelagt, sådan at alle gæsterne får den samme, gode oplevelse.

Aftenen starter altid ud med en appetizer og sprudlende cava (eller et alkoholfrit alternativ), inden man bliver præsenteret for tre serveringer i løbet af aftenen.

Menuen skifter op til syv gange årligt, og maden udvælges nøje efter råvarernes kvalitet og hvilken sæson, vi er i.

“Vi har 25 års erfaring fra kokkescenen i ind- og udland, og vi har efterhånden ret godt styr på, hvad der smager godt.

Vores stil er derfor meget personlig, og den tager udgangspunkt i, at man altid får præsenteret mad, der virkelig smager af noget,” forklarer Lasse.

På trods af den ambitiøse tilgang til den gastronomiske oplevelse, skal man dog ikke frygte at gå sulten fra Det Glade Vanvid.

“Det skal ikke være sådan, at man er nødt til at tage et smut forbi pølsevognen bagefter,” fortæller Lasse med et grin.

“Vi har justeret retterne således, at både den unge kvinde og den sultne håndværker kan blive mætte.”

Gourmet-menu og vin ad libitum: Det Glade Vanvid afslører åbningsdato i Aalborg
Lasse Koch (t.v.) og Mikkel Højsleth fra Budolfi Plads

Øl, vand og vin ad libitum – hele aftenen

Serveringerne er altid akkompagneret af vin, øl, sodavand og årstidens økologiske saft – ad libitum.

Det kan du forsyne dig med for den store bar, der kommer til at have en central placering i rummet. Her vil altid være minimum syv vine at vælge imellem, og de er alle særligt afstemt til maden.

“I vinbaren vil der være information om, hvad den enkelte vin passer godt til, og så gør vi en dyd ud af at oplære vores ansatte, så de er specialister i lige præcis det, som vi serverer.

Vi går højt op i deres træning, og vi holder løbende seminarer, hvor de bliver testet i både maden på tallerknen og vinen i glasset. De behøver ikke at vide alt om alle vine i verden – bare de ved alt om vores,” siger Lasse.

Når du har nydt maden, kan du glæde dig til et udvalgt af Avec (lige fra lagret rom, cognac og calvados), kaffe og te og særligt udvalgt sødt til kaffen.

Alle disse ting er ligeledes inkluderet i prisen på 399 kr. i hverdagene og 599 kr. i weekenden.

Det Glade Vanvid har åbent tirsdag – torsdag, hvor du har bordet i 3 timer (18.30-21.30) for 399 kr. Fredag – lørdag har du bordet i 4 timer (18.30 – 22.30) for 599 kr.

Du kan også få serveret vegetar-,veganer-, pescetar- eller glutenfri menu ved forudbestilling.

Hvad:  Det Glade Vanvid åbner i Aalborg
Hvor: Budolfi Plads
Hvornår: 2. december 2020
Book bord her

Del artikel

Andre læser også