Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Base i Aalborg: NanoCover imponerer internationalt

Af Emil Kjær Jørgensen
Frederik Bach Nielsen
Frederik Bach Nielsen

Du kan måske huske den: Tv-reklamen, hvor en helt hvid sofa blev sænket ned i 9000 liter frugtsaft, for herefter at blive trukket op igen – stadig helt ren og hvid.

Det lignede nærmest magi, men der var hverken tale om tryllestøv eller et billigt tv-trick.

Der var derimod tale om den banebrydende nanoteknologi, som også dengang blev betegnet som et revolutionerende produkt inden for overfladebeskyttelse.

Danskerne tog rigtig godt imod produktet, og firmaet bag, NanoCover, endte med at blive mange penge værd.

Firmaet rendte dog ind i en række vanskeligheder, og det muliggjorde, at aalborgensiske Frederik Bach Nielsen kunne overtage firmaet i 2015.

”Produktet har aldrig fejlet noget, og jeg har siden starten været overbevist om, at jeg kunne rette op på de udfordringer, som firmaet havde været igennem tidligere.

Der er et kæmpe uforløst potentiale i de her produkter,” forklarer Frederik til MigogAalborg.

Sådan så den famøse tv-reklame ud:

Arbejder sammen med verdens førende forskere

Frederik har haft NanoCover i godt tre år, og han har stille og roligt bygget firmaet op igen.

”Jeg har gået ALT igennem, og fundet de få og væsentligste svaghedspunkter.

I dag står jeg med et virkelig stærkt produkt, og jeg brænder for, at flere folk får øjnene op for NanoCover, som jeg mener, er det allerbedste på markedet.”

I dag har NanoCover, med base på Anker Engelundsvej 7, en millionomsætning, men på trods af en konstant vækst, beholder Frederik begge ben på jorden.

”Alle optjente penge bliver geninvesteret i firmaet, og på den måde kan jeg hele tiden udvikle på produkterne.”

Den udvikling sker blandt andet i samarbejde med nogle af Europas dygtigste forskere inden for nanoteknologi.

”Samarbejdet sikrer, at de enkelte produkter både er effektive, sikre og ikke mindst miljøvenlige. Det var en af de vigtigste kriterier, da jeg overtog NanoCover – alt skal være gennemtestet og af den bedste kvalitet.”

En teknologi i massiv vækst

Nanoteknologien er i massiv vækst på mange områder – lige fra computere til fremstillingen af medicin – og når det kommer til overfladebeskyttelse er Frederik ikke i tvivl om, at nanoteknologi er den ubetinget bedste løsning.

NanoCover har udviklet nanoprodukter, der passer til lige netop den overflade, som har brug for behandling.

Det kan både være til boligen – lige fra fliserne på badeværelset, sofaen i stuen eller til murstene.

NanoCover kan også bruges til bilens alufælge eller rude, til båden eller til en fuldbeskyttelse af huset.

En lille test af produktet

Med produktet NanoCover Tekstil + Læder skulle overfladerne eftersigende få en beskyttelse, der gør, at væske, smuds og snavs preller af samtidig med, at materialet stadig kan ånde.

Dermed skulle man undgå kedelige overraskelser, hvis man spilder rødvin eller kaffe i sofaen.

Her på MigogAalborg har vi prøvet produktet:

Der medfølger en grundig men overskuelig vejledning, som sikrer det bedste resultatet, og efter at have fulgt den til punkt og prikke, kunne vi næsten ikke vente med at hælde vand udover sofaen.

Efter en kort tørreperiode, var det tid – vi havde aldrig troet, at det ville være så sjovt at spilde vand i sofaen!

Vanddråberne preller blot af, og de er lige til at tørre væk med en klud. Fra nu af, bliver det næsten sjovt at spilde l i sofaen.

Her kan du se en kort video af, hvordan det fungerer:

Et ansvar for at levere det bedste

Det er ikke kun her på MigogAalborg, at NanoCover har tilfredse kunder.

”Kunderne kommer altid igen, når de først har oplevet fordelene. Det er heller ikke uvant, at jeg modtager henvendelser fra nogle af landets største virksomheder, hvor vi får lov at løse større opgaver.”

Frederiks passion for NanoCover lyser ud af ham, når han fortæller om de mange produkter, og den glæde, vil han gerne give videre til den enkelte kunde.

”Alle skal have en god oplevelse. Intet mindre. Jeg er stolt og glad for hver eneste kunde, og jeg forsøger hver dag at levere den bedste service.”

Men hvad med miljøet?

Når nanopartikler kan danne et beskyttende lag på alle slags overflader, kan man spekulere i, om det ikke også kan være skadeligt for mennesker.

“Nanoteknologien er gennemtestet, og rapporter har konkluderet, at nanopartiklerne ikke kan trænge igennem huden. Andre forsøg har også vist, at brug af nanopartikler ikke udgør en miljømæssig risiko,” fortæller Frederik.

Det kan du læse mere om her.

Derudover er fordelen ved NanoCover også, at rengøringsmidler bliver overflødige, når sofaen eller badeværelsesfliserne eksempelvis er behandlet med produktet.

”Nogle af vores overfladebehandlinger holder jo 3-5 år, så det er mange kemikalier, som vi skåner miljøet for,” fortæller Frederik og fortsætter:

”Man skal også tænke bæredygtighed ind i det: Hvis man eksempelvis køber en helt ny sofa og behandler den med NanoCover fra start, vil den potentielt have en langt højere levetid.”

Base i Aalborg: NanoCover imponerer internationalt
Frederiks familie og venner hjælper også til i det daglige

Det helt rigtige team i fremtiden

Hvad fremtiden bringer for NanoCover, ved Frederik endnu ikke.

”Det her et min første kærlighed, og jeg lærer noget hver eneste dag. Jeg arbejder benhårdt uge efter uge, og på et tidspunkt skal den eller de rette partnere måske ind i firmaet, så NanoCover kan vokse endnu mere.

Jeg ved, at der findes dygtige folk med kompetencerne til at løfte NanoCover til næste niveau.

Det haster heldigvis ikke, så jeg har tid og arbejdsro til at samle det helt rigtige team til at skabe en sund og robust virksomhed.”

Du kan læse mere om NanoCover her.

Del artikel

Andre læser også