Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mindst 20.000 kigger forbi i weekenden: Det skal du se på Forårsmessen

Af Emil Kjær Jørgensen

Der bliver fuld gang i den i Aalborg Kongres & Kultur Center i weekenden, når forårsmessen for 50. gang byder velkommen til tre dage med masser af fokus på livsstil.

Messen besøges hvert år af over 20.000 nordjyder, og man kan finde stande inden for kategorierne: bolig, design, have, rejser, sundhed, mad, vin, småbørn, mode, håndværk, oplevelser, fritid og velvære.

Der vil være over 200 udstillere, og huset vil være delt op i forskellige områder, som du kan udforske efter interesse.

Men udover de mange stande, er der også masser af spændende højdepunkter i løbet af weekenden.

Vi har samlet vores favoritter her:

Food Market (Alle dage fra fra 12-17)

Det er vist ingen hemmelighed, at vi her på redaktionen elsker mad.

Derfor skal vi selvfølgelig forbi det store Food Market, hvor fødevarevirksomheder fra hele landet serverer lækker mad med masser af kærlighed.

Det bliver scenen i Aalborghallen, som i år danner ramme om afdelingen, hvor følgende fødevareproducenter er repræsenteret:

Slagter Engen – Bi-Kongen – Nordic Gourmet Factory – Summerbird Aalborg – Lophave Hereford – Snapselauget Cimbrene – Aekvator Kaffe – GuldBageren Vestbyen – Larsons Lækkerier – La Casa Latina – Pacari Chocolate – Loddebakken – Staudeengen Aronia – Puk’s Delikatesser – Jensens Frilandsgrise – Rom Import – Det Sunde Slik – Butik Hjortshøj – Hennings Delikatesser – Nøddehuset – Exclusiva International Gourmet – Kirkbakgaard – DanCyp Vinimport

Mindst 20.000 kigger forbi i weekenden: Det skal du se på Forårsmessen
Forårsmessen 2017

Outlet (Alle dage fra 12-17)

Hvis der er noget, som vi nordjyder forstår – så er det et godt tilbud.

Som noget helt nyt på forårsmessen åbner man op for en hal fyldt med Outlet, bestående af ældre kollektioner, rester, returvarer, 2. sorteringsvarer og kollektionsprøver. Mærketøj og isenkram i lange baner – det lyder da egentlig meget godt?

Det store outlet har til huse i underetagen danner i 2018 ramme om denne nye afdeling.

Følgende udstillere er repræsenteret:

Dansk Handel & Finans – Tøjeksperten Bruuns Galleri – Garderoben Aalborg – Henrik Ørsnes Ure-Guld-Sølv – Site of Wonder – Diasport – Ecco Aalborg – Brinck Isenkram – Schack Agentur – NORD craft – Bossa Noga Sko – Behani – Brandcuts – FashionHero.dk

Mindst 20.000 kigger forbi i weekenden: Det skal du se på Forårsmessen
Forårsmessen 2017

eScenen (Alle dage 12-17)

Der er ingen tvivl om, at esport er kommet for at blive. På forårsmessen vil der alle tre dage være et kæmpe gamingområde for børn og barnlige sjæle.

Man kan se frem til at dyste i forskellige spil, og du kan både danse løs i Just Dance, dyste i en FIFA-kamp, lege ninja med Virtual Reality briller på eller sætte den hurtigste tid i en racing simulator.

Mindst 20.000 kigger forbi i weekenden: Det skal du se på Forårsmessen
Forårsmessen 2017

Forårsprisen overrækkes (Fredag kl. 12.15 på Scenen i Hal A)

Mogens Jørgensen er en levende legende i Nordjylland.

Han er til det umiddelbare, det nære, det folkelige og det fornøjelige, og han tager tingene, som de kommer og er der en ups! så gør det såmænd ikke så meget.

Derfor skal Mogens selvfølgelig komme forbi for at modtage forårsprisen, som gives til en person, der har været medvirkende til at skabe glæde og sammenhold i regionen.

“Da vi kiggede os omkring i Nordjylland for at finde et menneske, der står for det lyse som foråret og dermed også forårsmessen, så strålede Mogens Jørgensen om kap med den tiltagende sol.

Når vi nu giver Forårsprisen 2018 til ham, er det fordi, han ikke alene glæder rigtigt mange nordjyder med sin journalistik og sine indslag, men også fordi han rent faktisk har gjort Nordjylland kendt i resten af Danmark,” fortalte Nicolaj Holm direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center, i forbindelse med offentliggørelsen.

Læs meget mere her.

Mindst 20.000 kigger forbi i weekenden: Det skal du se på Forårsmessen

Krydstogt – Verdens hurtigst voksende ferieform (Lørdag & Søndag kl. 13 i Latinerstuen)

Det er et imponerende syn, når de store krydstogtsskibe lægger til havn her i Aalborg, og i 2018 kan vi se frem til endnu flere besøg.

Henrik Bergkvist, repræsentant for Royal Caribbean i Danmark, fortæller om krydstogt som ferieform, og hvad det er der gør, at så mange har fået øjnene op for denne måde at holde ferie på.

Der vises film og fotos fra eksempelvis verdens største krydstogtskibe, ligesom han også fortæller om de mange sejlruter man kan vælge imellem. Helt sikkert et besøg værd.

Mindst 20.000 kigger forbi i weekenden: Det skal du se på Forårsmessen

TV-kendte Rosa dekorerer kager (Søndag kl. 15.00 Forhallen)

I anledningen af forårsmessens 50 års jubilæum kommer den populære Rosa og dekorerer smagsprøver til alle interesserede.

Rosa vandt mange hjerter i Bagedysten 2017 med sit smittende humør og flotte kager. Så hvorfor ikke slutte messen af med lidt godt humør og en af vores yndlingsbeskæftigelser – at spise kage.

Du kan læse meget mere her.

Du kan se hele programmet og booke billet herunder. Køber du billetten online koster den kun en 50’er. Den koster 60 kr. i døren

Book her

Del artikel

Andre læser også