Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt i Mia-sagen: 36-årige drabssigtet har hyret kendt forsvarsadvokat

Af Stine Kjølby Christensen
Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk

Den 36-årige mand, der er sigtet for det bestialske drab på den unge Mia Skadhauge Stevn, har netop accepteret en forlænget varetægtsfængsling på yderligere fire uger.

Og noget tyder på, at han gør klar til kamp. I hvert fald er det nu kommet ud, at han har hyret den kendte og anerkendte forsvarsadvokat, Mette Grith Stage.

Det skriver B.T.

Overvejede et par dage

Ifølge B.T. kontaktede den 36-årige mand hende allerede før påske, hvorefter Mette Grith Stage brugte yderligere et par dage på at tænke over tilbuddet.

“Det var ikke, fordi jeg var ved at sige nej til sagen, men jeg gjorde mig nogle overvejelser, da jeg blev spurgt. Og der gik også et par dage, inden jeg sagde ja,” siger Mette Grith Stage til B.T.

Mette Grith Stage fortæller, at hun i forvejen har meget at se til, og derudover vidste, at det var en sag, der ville føre en del negativ opmærksomhed med sig. Alligevel valgte hun at sige ja.

Mette Grith Stage er blandt Danmarks mest kendte forsvarsadvokater og har tidligere ageret forsvarsadvokat i en lang række spektakulære straffesager, såsom drabet på et 30-årigt medlem af Hell’s Angels.

Del artikel