Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Madanmeldelse: SushiManiaXO hører til i toppen af den nordjyske liga

Af Jan L. Pedersen

Jan L. Pedersen er professionel madanmelder og er stifter af aarhusupdate, som er det 2. største bymedie i Aarhus. MigogAalborg har allieret sig med en række af landets bedste anmeldere til Nordjyllands restauranter, som vi fremadrettet sender afsted.

Jeg havde ikke de store forventninger til SushiMania XO, som er SushiManias signatur-restaurant.

Det vil jeg gerne indrømme.

Jeg ved blot, at XO står for en ekstra gammel cognac, men senere fandt jeg ud af, at XO står for ekstraordinært.

Så er det på plads, og det gav også god mening, efter aftenen var slut.

Jeg ved ganske udmærket, at SushiMania laver rigtig god sushi til prisen, og de har flere forretninger rundt i landet.

Men at jeg skulle blæses baglæns ud i Limfjorden af begejstring, havde jeg ikke forestillet mig.

Men ikke desto mindre var det tilfældet. Det endte med at blive den bedste asiatiske middag, jeg længe har oplevet, og jeg må blot konstatere, at Aarhus ikke har noget asiatisk for tiden, som kan matche den her oplevelse.

At der var fuldt hus en fredag aften, fortæller blot restauranten er populær.

Asiatiske kokke i køkkenet

Når vi taler om autentisk mad, så er der ofte en tryghed i, at kokkene er opvokset, og uddannet, i det køkken, hvor retterne har sin oprindelse.

Det var tilfældet hos SushiMania XO, hvor kokkene i det åbne køkken var asiater.

Det gjorde mig helt roligt, og det var en sand fornøjelse af se dem arbejde.

Madanmeldelse: SushiManiaXO hører til i toppen af den nordjyske liga

Her er andet end sushi

Menukortet er stort på SushiMania XO.

Her er både a la carte og menuer. Det er let forståeligt. Hvis man ikke er velbevandret i det asiatiske køkken, så vil jeg anbefale at prøve en af menuerne.

Her kommer du, alt andet lige, rundt i, hvad køkkenet formår.

Vi valgte den største menu. The grand tour hed den.

Den kostede 489 kroner per person for syv retter plus snacks.

Vi købte et par sticks til 59 kroner for to styk og to bao til 59 kroner stykket. Det var ikke på grund af sult, men på grund af nysgerrighed.

Madanmeldelse: SushiManiaXO hører til i toppen af den nordjyske liga

Vi spiste:

  • Tapioka chips med sesam og små urter
  • Snekrabbe med avocado og crudité
  • Dybstegt hiramasa med citrus og unagi
  • Flodkrebs med vandmelon og absinth
  • Sushien var en blanding er california, laks suprême, spicy tun, crispy hamachi, wagyu, over the top.
  • Vildtfanget laks med teriyaki og forårsløg
  • Wagyu stegt med hoisin, ingefær og frisk koriander
  • Bao (en asiatisk dampet bolle med fyld) med andeconfit med hoisin, thaibasilikum, avocado, agurk og radise
  • Bao med friteret, braiseret gris i hoisin, frisk koriander, syltede rødløg og peanuts
  • Granita med skum og mango
  • Brownie, pekan, karamel, drysset med sne

Madanmeldelse: SushiManiaXO hører til i toppen af den nordjyske liga

Hvordan smagte maden så?

Vi kom gennem hele smagsspektret. Det skete på en elegant måde.

Der var mange serveringer, og flere af dem skilte sig ud, og en forstod jeg ikke helt.

Det var en granita med skum og mango, som smagte fint, men den poppede i munden, og skulle spises på relativ kort tid.

Vi så den mest som en gimmick, men syntes ikke det passede ind i det snorlige køkken, som vi havde oplevet.

Madanmeldelse: SushiManiaXO hører til i toppen af den nordjyske liga

Af serveringer i den bedste klasse skal nævnes, flodkrebsen med røget mayo og caviar. Den var smuk anrettet, men smagte endnu bedre.

Flot balanceret mayo, som ikke smagte af mayo.

Madanmeldelse: SushiManiaXO hører til i toppen af den nordjyske liga

De fire papirruller med snekrabber og gulerødder var i den saftige ende af skalaen og lette at holde af.

Det samme var wagyu-steaken.

Den var høj klasse, og med en umami-smag, som jeg sjældent har smagt.

Den var så mør, at man troede, det var smørbart kød, der var tale om.

Madanmeldelse: SushiManiaXO hører til i toppen af den nordjyske liga

Sushien var god. Ingen tvivl om det. Der var gjort meget ud af stykkerne.

Helt sikkert blandt Aalborgs bedste, men oven på de mange serveringer, virkede det voldsomt med et så stort fad.

Måske var det bare os, for dem ved nabobordene tøvede ikke.

Madanmeldelse: SushiManiaXO hører til i toppen af den nordjyske liga

Jeg er ikke vild med for meget mayo på sushi, foretrækker sushi uden.

Der var brugt mayo på sushien, ikke meget, men på enkelte stykker. Risene var suveræne, og en ren fornøjelse at spise.

Madanmeldelse: SushiManiaXO hører til i toppen af den nordjyske liga

De to omgange med bao skal også fremhæves.

Den med and var sød og kødfuld i det – den er et must for alle kødelskere.

Madanmeldelse: SushiManiaXO hører til i toppen af den nordjyske liga

Igen præcis lavet og let at spise. Ikke poppet så den ikke kan spises.

Den med svin var mere syrlig, og virkede mere let i det.

Kongeserveringer, som kan spises hele døgnet.

Madanmeldelse: SushiManiaXO hører til i toppen af den nordjyske liga

Her er ægte wasabi, 3-0 til XO

Når en asiatisk restaurant i Danmark har ægte wasabi, så tager jeg hatten af.

Det er et kvalitetsstempel, men vi ser det yderst sjældent i Danmark.

Men hos SushiMania XO fik vi det, og der var nok af det. Ægte wasabi koster op mod 2.000 kroner for et kilo.

Så det, du ser som wasabi mange steder, har absolut intet med ægte wasabi at gøre, og at det er lovligt at kalde det wasabi, fatter jeg ikke.

Nok om det, men wasabien her var ganske enkelt en oplevelse af de helt store.

Hold nu kaje, hvor var den god.

Den smagte af peberrod, men var ikke så kras i det, og eftersmagen var mere rund i det.

Hvad drikker man til maden?

Jeg er vild med sushi og asiatisk mad. Tænk blot på at Japan har verdens højeste levealder. Men at finde noget at drikke til den asiatiske mad er ikke altid nemt.

Faktisk dropper jeg ofte vinen, og vælger sake, øl eller noget mousserende.

Madanmeldelse: SushiManiaXO hører til i toppen af den nordjyske liga

Jeg drikker meget gerne champagne til sushi og andre asiatiske retter, selvom nogen måske vil hævde, det er ’synd’ for Champagnen.

Men det synes jeg nu ikke, og slet ikke hvis der er Pol Roger på vinkortet. En anden mousserende vin kan også være et godt valg.

Vi drak en flaske Pol Roger Brut Reserve til 698 kroner, hvilket er en helt og aldeles fair pris.

Er du til tvivl om, hvad du skal drikke til asiatisk mad, så nap en flaske Pol Roger. Det valg er svær at kritisere, selv af hardcore vinnørder.

Vi sluttede af med et glas medium søde bobler til 65 kroner, kaffe, en gin og tonic (60 kroner) plus en læskende Wiener Walzer fra Hjort Craft Beer i Aalborg til 65 kroner.

Kandiderer betjeningen til Aalborgs bedste?

Det var ikke utænkeligt, tværtimod.

Betjeningen var fuldstændig inde i serveringerne.

Vi havde en fast, yngre, mandlig tjener. Han mestrede den egenskab både at være nærværende, lyttende og effektiv i sit arbejde.

Sjældent har jeg fået så god betjening, og helt nede på jorden.

Helt igennem tillidsskabende. Asiatisk mad er ikke altid det letteste at formidle, men vores tjener var eminent til opgaven.

Madanmeldelse: SushiManiaXO hører til i toppen af den nordjyske liga
Brownie, pekan, karamel, drysset med sne

Vurderingen

  • Det var ganske enkelt en fremragende aften. Vi var ovenud tilfredse. Længere er den ikke. Tankevækkende, at jeg ikke kendte XO før nu. Vi blev mætte, og kunne ikke spise op. Som jeg har sagt før, så får man store portioner, og meget mad i Aalborg. Der var value for money, og jeg syntes især, deres store menu var et godt køb.

 

  • En ting kunne man god stramme op på. Det er servietterne. De sorte servietter smittende lidt af. Ellers fedtede vi for meget. Men det var faktisk eneste kritikpunkt, jeg kunne finde, og jeg ledte ret grundigt efter flere, men det lykkedes ikke.

 

  • Jeg er endnu høj over, hvor god mad XO formåede at lave til den pris. For prisen var lav. Der var jo råvarer som caviar, wagyu, flodkrebs, ægte wasabi, vildlaks (og ja, den røde farve er den, en vildlaks har, men det er kun på landets bedste restauranter, man får vildlaks i dag, på grund af den høje pris). Det gør, at de syv serveringer plus snacks lammetæver det meste, jeg har spist til 498 kroner. Det er en rørende pris.

 

  • Nu uddeler vi ikke stjerner eller kokkehuer her på kanalen, men hvis vi gjorde, så ville det ligge i toppen. Til prisen skal en aften som den her, udløse fuldt hus, alt andet ville ganske enkelt være uretfærdigt. 498 kroner kroner er ikke meget for en hel aften med så veltilberedt mad. Hvis du er til asiatisk mad, lavet af et hold asiater, så er det næsten et must try, at prøve SushiMania XO.

 

Madanmeldelse: SushiManiaXO hører til i toppen af den nordjyske liga

SushiMania XO

Strandvejen 11
9000 Aalborg
Telefon: 98 10 98 41
Website: http://sushimaniaxo.dk/

 

Del artikel

Andre læser også