Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fuld knald på midtbyen i morgen: Så meget sker der

Af Emil Kjær Jørgensen

I morgen går det løs med endnu en Day & Night i Aalborg.

Det fremragende vejr er grund nok til at komme ud og nyde vores skønne by, og så gør det jo ikke ikke, at der sker en hel masse i midtbyen i løbet af dagen.

Først og fremmest holder butikkerne åbent i 12 timer – fra klokken 10 om formiddagen og helt frem kl. 22.

”Jeg tør godt love, at det her bliver en af vores vildeste Day & Night arrangementer til dato. Butikkerne har virkelig gået til den, og der er kanon gode tilbud og en masse sjove tiltag rundt omkring i de mange butikker,” fortæller Flemming Thingbak, direktør for Aalborg City Forening, til MigogAalborg.

DM i Hotdog for 5. år i træk

Udover de mange shoppeoplevelser, kan vi også se frem til Danmarksmesterskabet i Hotdog, som er ved at blive en fast tradition i Aalborg.

Oprindeligt afholdte Steff Houlberg finalen i forskellige byer, men de seneste fem år har Aalborg haft æren af at afholde finalen. Det hele sker på Gammeltorv fra kl. 15.

”Det plejer at være en kæmpe succes, og selvom det for nogen måske lyder lidt makabert at stå og overvære de sultne herrer spise den ene hotdog efter den anden, skylder man sig selv at tage ned og se det. Det plejer at være en fest uden lige,” forklarer Flemming.

Den ægte sportsoplevelse kræver selvfølgelig også en legendarisk kommentering, og i år har DM i Hotdog opgraderet med ingen ringere end Carsten Werge.

”Manden har lige dækket Champions League finalen i Kiev, og nu kommer han og kommenterer DM i Hotdog her i Aalborg. Jeg synes det er så skævt og så fedt, som det kan blive,” siger Flemming med et smil og fortsætter:

”Han er en person med kant, og vi er sikre på, at hans kommentering bygger et ekstra lag på et arrangement, som vi forvejen er meget stolte af.”

Fuld knald på midtbyen i morgen: Så meget sker der
Ruben, vinder af Hotdog DM sidste år

De sidste fem år har det været den lokale helt Ruben Lemche-Mikkelsen, som har ædt sig til titlen. Han kan dog se frem til skarp konkurrence i år, hvor Mikael Hvilshøj Clausen har spist lige så mange hotdogs i kvalifikationsrunden – nemlig 25 styk!

Vinderen kan se frem til at bære den stolte titel, og ikke mindst et rejsegavekort på hele 20.000 kr. Der plejer at være fyldt på Gl. Torv til DM i Hotdogspisning, hvor finalen ventes afviklet sidst på eftermiddagen fra ca. 17.30.

Hvis man bare vil nyde en hotdog i et mere roligt tempo, sælges de til bare 10 kroner hele dagen på Gammeltorv, og hele salget går til Børnenes Kontor.

Find din indre sangstjerne frem

Det bliver også på Gammeltorv, at man har mulighed for at jagte drømmen om en stor sangkarriere. Fra klokken 15 kan man nemlig komme til precasting i Folkekirkens Hus, og dermed kun være ét skridt fra at stå foran Blachman og co.

”Vi er enormt stolte af, at X-Factor har kontaktet os, og der er ingen tvivl om, at køen bliver lang, når alle med en lille stjernedrøm i maven stiller op,” siger Flemming.

I år kan bands også stille op, og der er ingen forhåndstilmelding.

De flotte butikker skal belønnes

Når man bevæger sig rundt i bybilledet er det tydeligt, at der sker masser af forvandlinger. Byen er i en rigtig god udvikling, og i 2017 så man rigtig mange nye flotte butikker.

”Vi ved, at det betyder noget for de handlende, at der er kælet for deltaljerne i hver enkelt butik, og det første man ser er jo facaden;” forklarer Flemming.

Derfor kårer Aalborg City i samarbejde med Nordjyske Bank og Aalborg Kommune hvert år, ”Årets Facadepris”, og de nominerede i år har været:

Frellsen Chokolade og Message, Østerågade/Bispensgade 1

Normal, Bispensgade 14

Telenor, Algade 16.

Via en afstemning på Facebook har folk haft mulighed for at stemme, og med ca. 60 % af stemmerne blev vinderen i år Frellsen Chokolade/Message-ejendommen, som udover de 10.000 kr. i præmiepenge også får et flot emblem, som kan hænge til evig skue på facaden.

Klokken 16 kan man kigge forbi ejendommen, hvor Aalborg City er vært med både bobler og kransekage.

Intimkoncert i hyggelige omgivelser

Gammeltorv bliver den helt store festplads i morgen, for som traditionen foreskriver, inviterer Aalborg City til stor koncert med fri entré på torvet kl. 22. Men alt bliver alligevel ikke helt som det plejer.

“Koncerterne plejer udelukkende at være stående, men i år vil vi omdanne Gammeltorv til en hyggelig oase med borde og bænke, hvor man kan sidde helt tæt på scenen.”

Der bliver 500 siddepladser, hvor man kan nyde en fadøl eller et køligt glas vin, og bordene bliver pyntet med rød – og hvidternede duge.

Det bliver Ida Corr, som står for underholdningen i morgen aften, og hvis man overværede hendes koncert, da Salling tændte julelysene sidste år, er man ikke i tvivl om hendes popularitet her i landet.

Hun har netop rejst land og rige rundt med hendes udsolgte akustiske tour, så der bliver helt sikkert masser at glæde sig til.

Du kan læse meget mere om Day & Night her.

Del artikel

Andre læser også