Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Forsvarer i rampelyset: Ny dokumentar dykker ned i Mia-sagen

Af Stine Kjølby Christensen
Foto: DR
Foto: DR

Kan man forsvare at forsvare en drabssigtet?

Dette spørgsmål udforskes i det seneste afsnit af DR TV-serien “Kriminelt.”

I dette afsnit fokuserer serien på en yderst aktuel sag fra Aalborg, som de fleste sandsynligvis er bekendt med – Mia-sagen.

Selvom vi hidtil har været vidner til omfattende dækning af begivenhederne omkring drabet på Mia Skadhauge-Stevn, fokuserer denne dokumentar i stedet på, hvordan det er at være forsvarsadvokat for et menneske, der er sigtet for ting så grusomme, at man næsten ikke kan forstå det.

Derfor tog hun sagen

Mette Grith Stage er en særdeles erfaren forsvarsadvokat, og har været en del af nogle af de største danske retssager i nyere tid.

I dokumentaren deler Mette Grith Stage sine tanker om, hvorfor hun besluttede at repræsentere den anklagede Thomas Thomsen, hvordan hendes samarbejde med ham i sagen forløber, og selvfølgelig stiller den spørgsmål ved, hvorfor hun har sagt ja til at træde frem offentligt og forsvare en mand, som de fleste danskere sandsynligvis ønsker bag tremmer.

Mette Grith Stage forklarer, at i hendes arbejde handler det om at forsvare mennesker, ikke kriminalitet.

Hendes opgave er at guide klienten i en positiv retning i overensstemmelse med den forklaring, klienten selv har givet hende.

“Jeg tager aldrig stilling til, om jeg tror på klientens forklaring. Jeg tager udgangspunkt i det, klienten siger, og det er det, jeg arbejder ud fra,” siger hun.

Dokumentaren udforsker også, hvordan et sådant job påvirker Mette Grith Stages privatliv og hendes reaktion på fremmede menneskers beskeder på sociale medier.

Afslutningsvis følger dokumentaren Mette Grith Stages reaktion, da dommen bliver afsagt i Aalborg – og ikke til hendes klients fordel.

Dokumentaren udkom den 14. september og er 28 minutter lang.

Den kan ses lige her.

Del artikel