Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aflyser alle reservationer: Flere restauranter i Aalborg lukker ned i tre uger

Af Michael Qureshi

Året er helt nyt, men noget tyder på, at der ikke er meget ændret fra sidste januar i 2021.

Her var store dele af samfundet lukket ned inklusiv landets restauranter. Ganske vist er restriktioner indtil videre ikke lige så strenge ved indgangen af 2022.

Men de stigende smittetal og nedlukningen af kulturlivet får nu flere Aalborg-restauranter til at lukke ned af sig selv i flere uger.

Adskillige andre overvejer desuden at følge trop.

De to første har allerede meldt beslutningen ud, og det er to af byens bedste restauranter. Der er tale om SanGiovanni og Restaurant MEAT.

Aflyser alle reservationer: Flere restauranter i Aalborg lukker ned i tre uger

Vurderer løbende hvornår man genåbner

Hos SanGiovanni har man her i dag meldt følgende ud;

“Grundet den nuværende Covid-19 situation, restriktioner i vores branche og i kulturlivet har vi valgt at lukke ned midlertidigt til og med søndag d. 23. januar. Både i restaurant og Takeaway.

Med stigende smitte vil vi gøre alt, hvad vi kan for at beskytte vores medarbejdere, da de jo ikke kan arbejde hjemmefra eller isoleret.

Alle vores selskaber i januar er aflyste. Der er ingen konferencer, teater eller bio før tidligst d. 18. januar. Så meget af vores forretningsgrundlag er væk indtil videre.

Vi vil i løbet af januar vurdere, hvornår vi kan åbne igen,” lyder meldingen fra Mikele Volpi, indehaver af SanGiovanni på Vesterbro.

Lukker både restaurant og Takeaway

Hos Restaurant MEAT i Vesterå har man også aflyst alt og lukket midlertidigt ned frem til samme dato d. 23. januar.

“Rigtig godt nytår til jer alle. Vi har valgt at lukke restauranten og MEAT at HOME ned til og med den 23/1, pga den nuværende situation med restriktioner i vores branche, kulturlivet og erhvervslivet.

Alle reservationer i denne periode får direkte besked.

Håber vi ses når vi igen slår dørene op.”

Meget tyder på, at flere andre restauranter i byen overvejer samme løsning, da der er forskellige muligheder for kompensationspakker for den hårdt ramte restaurationsbranche.

Del artikel

Andre læser også