En hjælpende hånd: Spilnu.dk donerede 121.000 kroner til Lykkeliga

Traditionen tro samler Aalborg-firmaet Spilnu.dk hvert år penge ind til velgørenhed på en ret særlig måde.
De udfordrer nemlig sportsstjerner i Aalborg til at yde deres bedste i den gode sags tjeneste, og i år var det Stine Rex, der blev bedt om at tage så mange maverulninger som muligt med et såkaldt “rullehjul”.
For hver maverulning donerede SpilNu.dk 500 kr., og resultatet blev fantastiske 242 maverulninger på 9 minutter og 30 sekunder – og dermed hele 121.000 kr. til et godt formål.
Det kan du læse mere om her.
På Spilnu.dk’s Facebookside har man kunnet stemme om, hvem der skulle modtage pengene og med hele 50 % af stemmerne, blev det Lykkeliga, der vandt afstemningen.
Donationen blev overrakt med højt humør
I går tog Spilnu.dk ud til Lykkeliga’s mandagstræning i Gistruphallen for at overrække donationen.
Hverken forældre eller børn vidste noget om, at Lykkeliga var vinder af donationen.
Det var en meget stolt Lykkeleder, som tog imod donationen:
“Vi kan slet ikke få armene ned over, at vi er så heldige at modtage den vanvittige flotte donation fra Spilnu.dk. Beløbet skal ubeskåret gå til at skabe endnu mere lykke blandt vores håndboldspillere, og vi glæder os til at kunne give dem en fantastisk oplevelse til Danmarks LykkeLigste Sæsonfinale, nemlig LykkeCup den 6 juni.
Her afholder vi en slags EM, VM og Ol oveni hinanden, hvor der spilles håndbold, spilles koncert og slutte dagen af med en kæmpe gallafest for vores nu 61 klubber og næsten 100 håndboldspillere,” fortæller Rikke Nielsen.
LykkeLiga kalder sig selv “Verdens lykkeligste landshold”, og de er et positivt nationalt fællesskab for børn med udviklingshandicaps og deres familier.

Foto: Spilnu.dk
Ikke et øje tørt
Spilnu.dk blev mødt af ellevilde børn, som naturligvis var meget glade for besøget.

Foto: Spilnu.dk