Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stine Rex rullede 121.000 kr. ind med maven: Hvem skal Spilnu.dk donere pengene til?

Af Redaktionen

Det er blevet fast tradition, at Aalborg-firmaet Spilnu.dk hvert år samler penge ind til velgørenhed på en ret særlig måde.

De udfordrer nemlig sportsstjerner i Aalborg til at yde deres bedste i den gode sags tjeneste.

I år var det så ultra- eller ekstremløberen om man vil – Stine Rex der fik en helt særlig opgave.

Stine Rex er til daglig instruktør i DGI Huset i Nordkraft, og hun blev bedt om at tage så mange maverulninger som muligt  med et såkaldt “rullehjul”.

For hver maverulning donerede SpilNu.dk så 500 kr., og resultatet blev fantastiske 242 maverulninger på 9 minutter og 30 sekunder.

Det udløste en donation på 121.000 kr.

Den seneste uge har man haft mulighed for at nominere forskellige velgørende formål, som pengene skal doneres til. Nu er de tre med flest nomineringer så fundet ud af 58 forskellige forslag, og Spilnu.dk har igen brug for din hjælp.

Du kan nemlig stemme på hvilken af de tre slutnominerede, som du mener, fortjener den flotte sum.

De tre i slutfeltet er;

Lykkeliga
Børnecancerfonden
Team Fred

Du kan stemme lige her

Stine Rex rullede 121.000 kr. ind med maven: Hvem skal Spilnu.dk donere pengene til?

Donerede 70.000 kr. sidste år

Sidste år donerede Spilnu.dk 70.000 kroner til Hjernebarnet, og nu er det så spændende, hvilke af de tre foreninger som valget falder på i år.

Hos Spilnu.dk sender man store roser i retning af Stine Rex, som i den grad har været med til at sikre den største donation i virksomhedens historie.

“Stine var for vild, og hun havde også advaret os om, at hun var klar på at tage mange. Heldigvis går det jo til et fantastisk formål,” siger Louise Frendrup, marketingskoordinator i Spilnu.dk.

Hun fortsætter;

“Vi var alle tryllebundet undervejs mens vi nærmest holdt vejret og talte med. Måtten rykkede sig under Stines knæ allerede ved 70 gentagelser, og det var tydeligt at se, at det var ubehageligt.

Jeg var faktisk nervøs for, om det ville ende med at afbryde udfordringen, men hvis man har fulgt lidt med i Stine Rexs præstationer i hendes løb, så er hudafskrabninger ikke noget, der stopper hende,”

For Spilnu.dk er det vigtigt, at det er alle andre end dem selv, som bestemmer, hvem støtten skal gå til.

“Det er vigtigt, at vi repræsenterer vores kunder og deres værdier.

Derfor var det helt naturligt at lægge beslutningen om, hvem vi skulle donere pengene til, ud til netop vores kunder og alle andre der har lyst til at stemme,” forklarer Louise Frendrup.

Du kan stemme her – og afstemningen slutter 21. februar

Del artikel

Andre læser også