Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En af årets største weekender: Her går det løs i Aalborg

Af Simone Vestergaard

Det hele startede allerede i går.

Aalborg Festivals blev skudt i gang på bedste vis til Kulturens Fyraftensmøde på Skråen.

De næste 9 dage bliver Aalborg forvandlet til en stor byfest.

Aalborg Festivals er en årlig begivenhed der fylder byens gader med masser af musik, kultur, små festivaler, shows, fester og øvrige events.

I denne weekend kan aalborgenserne opleve alt fra Skovrock med Lis Sørensen og Michael Falch – Troldspejlet og DM i spiludvikling.

Derudover er der Fredagsfest med legenden Johnny Madsen der – sammen med sit band – spiller sine fantastiske sange med et twist af støvet blues, boogie og vaskeægte rock’n’roll.

Og Den Blå Festival– også kendt som jazz – og blues festival i Aalborg midtby.

I fire dage forvandles byen til et stort udendørs spillested, hvor jazzstemningen rigtig kommer til sin ret.

Aalborg Festivals varer frem til søndag d. 26. august.

Få det fulde overblik over alle de skønne arrangementer i programmet her.

La Soirée – Spejlteltet Paradiso

I torsdags var der for fjerde år i træk verdenspremiere på det store show, La Soirée – Spejlteltet Paradiso.

Det verdensberømte show er en blanding af kabaret, moderne variete, burlesque og ny-cirkus for voksne – og man kan opleve showet både fredag og lørdag i denne weekend.

En af årets største weekender: Her går det løs i Aalborg

Teltet er placeret på Teglgårds Plads ved Nordkraft, og La Soirée spiller helt frem til d. 1/9.

Billetter kan købes her.

Første vandfestival i Aalborg

I morgen lørdag lyder startskuddet for årets første vandfestival Waater på Østre Havn.

Og der er i den grad noget at glæde sig til – både for vandhunde og landkrabber.

Der kommer til at være fuld knald på, og man kan se frem til et hav af forskellige vandaktiviteter i de to dage, som festivalen løber.

Der er planlagt alt lige fra vandkamp, akrobatiske shows til introduktion af forskellige former for vandsport og masser af leg på vandet – selvfølgelig helt gratis!

En af årets største weekender: Her går det løs i Aalborg

Se hele programmet her.

Verdens største oppustelige løb

Lørdag d 18. august kommer verdens største løb, Gung-Ho til Aalborg. Man kan glæde sig til et løb fyldt med kæmpestore, oppustelige forhindringer, fordelt på 5 km.

Gung-Ho handler om at have en fest og udfordre sig selv på en sjov måde. Udfordre sine venner og grine af dem, når de vælter rundt i de oppustelige giganter.

Eventet foregår på væddeløbsbanen Racing Arena Aalborg, og der er i den grad lagt op til en kæmpe løbefest – og vigtigst af alt: man skal have det sjovt!

Læs mere om Gung-Ho her.

Vi elsker 90’erne

Vi husker alle de gode gamle 90’ere. Dengang man vadede rundt i Buffalo sko – ligesom Spice Girls, spillede snake på sin Nokia 3310 mens Beverly Hills kørte i flimmerkassen.

Og ej at forglemme lavalampen, der med sikkerhed havde en prominent placering på værelset.

Det var også dengang man hoppede rundt og sang ”Ooo eee ooo ah ah, ting tang,
Walla walla bang bang”, eller ‘‘This is How We Party”.

Der er altså ikke noget bedre end at tage en trip down memory lane. Lørdag kan man i hvert fald få indfriet nogle af sine gamle sangminder.

Det populære Vi elsker 90’erne er igen i år klar med en masse kendte kunstnere fra danseårtiet.

Cartoons, DJ Bobo, Outthere Brothers, Soap Vs Juice, Haddaway Vs Dr. Alban, Jon, DJ Alligator og mange flere står klar til at fylde Mølleparken med glade 90’er vibes.

Der er stadig få billetter tilbage. Køb dem her.

En af årets største weekender: Her går det løs i Aalborg

Er du sulten?

Morgenmad, frokost eller aftensmad? Få inspiration til hvor i kan spise i Aalborg i MigogAalborgs spiseguide. I spiseguiden finder du blandt andet nøje udvalgte restauranter, caféer, take-away steder der ligger i Aalborg. Tjek det ud lige her.

Du kan hente spiseguiden ned på din telefon, så du altid har den lige ved hånden. Og den er helt gratis for dig at bruge.

Åbn din browser (Safari) -> gå ind på https://migogaalborg.dk/spiseguide/ -> Tryk på det midterste ikon i menulinjen i bunden -> Føj til hjemmeskærm

OG voilá! Så har I altid et stort overblik lige ved hånden, når der skal besluttes hvor I skal spise. 

En af årets største weekender: Her går det løs i Aalborg

Musik

17/8 Johnny Madsen + Daniel Jul // Fredagsfest i Karolinelund kl. 20
17/8 Michelle Birkballe // Afterparty på Skråen kl. 22.30
17/8 Michael Falch og Lis Sørensen // Skovrock i Skovdalen kl. 20
17/8 Orkester Norden 2018: PLAY ON! i Musikkens Hus kl. 19.30
17/8 Den Blå Festival (d. 15.-19. august)
18/8 Vi Elsker 90’erne i Mølleparken kl. 11

Events

17/8 Aalborg Festivals (d. 16.-26. august)
17/8 La Soirée – Spejlteltet Paradiso, på Skråen kl. 20
17/8 Game Scope Festival i AKKC kl. 10 (d. 17.-19.)
18/8 Waater Festival på Østre Havn kl. 10
18/8 Gung-Ho Aalborg 2018 på Racing Arena Aalborg kl. 09
18/8 Vi Elsker 90’erne i Mølleparken kl. 11
18/8 Stafet for livet, i Kildeparken kl. 12
18/8 Lopper på Havnen i Karolinelund kl. 10
18/8 La Soirée – Spejlteltet Paradiso, på Skråen kl. 20
18/8 DM i spiludvikling 2018, i AKKC kl. 10
19/8 Waater Festival på Østre Havn kl. 12
19/8 Troldspejlet: Råt for usødet 2018, i AKKC kl. 15

Opsætninger

18/8 Vi Elsker 90’erne Afterparty på Heidi’s Bier Bar kl. 21
18/8 Format: Oplev hele sæson 18/19 på én gang, på Aalborg Teater kl. 19.30
18/8 1. års fødselsdag på Napa Lounge kl. 13
19/8 Bæredygtighedsmarked ”Godt Skrot og Mundgodt”, i Huset i Hasserisgade kl. 11
19/8 Nordisk Films Store Biografdag: Se film for bare 50 kr. pr. billet

For børnefamilierne

18/8 Onkel Reje Koncert i Karolinelund kl. 16
18/8 Børnenes sushidag hos SushiMania XO kl. 15.30
18/8 Udsigtstårnet: Design i LEGO – træd ind i Minecraft, på Utzon kl. 10 (d. 18-19.)
18/8 Karolinelunds Dag, i Karolinelund kl. 10
18/8 Motor Mille i Fårup Sommerland kl. 13
19/8 Familietur på Museet, på Kunsten kl. 10.30

Husk også at hente MigogAalborgs app, Eventmap, som samler alle begivenheder i Aalborg.

Download af app’en er gratis og ganske simpel:

Åbn din browser (Safari/Chrome) -> gå ind på eventmap.dk -> Følg guiden på skærmen – 10 sekunder senere har du EventMap på din telefon.

Del artikel

Andre læser også