Helmuth sætter dato på ny gin-festival: Nu med ubegrænsede G&T smagsprøver
Helmuth Bar & Kitchen har med god succes stået for at stable Aalborg Gin Festival på benene.
De har hidtil haft to totalt udsolgte events, hvor det seneste var et summer edition i april.
Nu har det populære sted, der vandt Årets Cocktailsted til AALBORG AWARDS, så meldt datoen for Gin Festival 2019 ud på deres Facebook-side.
Det bliver fredag d. 1. marts og lørdag d. 2. marts 2019. Denne gang bliver det dog ikke inde på selve Helmuth men i Odd Fellow Palæet på Boulevarden 20, som kan huse flere mennesker.
På plakaten kan man også læse sig til, at der er ubegrænset G&T smagsprøver inkluderet i entrébilletten på 249 kr.
Oplev over 50 forskellige gin og tonic produkter
Helmuth skriver selv om arrangementet;
“Vi byder velkommen til to dage med smagsoplevelser for alle gin entusiaster.
På Aalborg Gin Festival 2019 vil du opleve over 50 forskellige gin og Fever-Tree Tonic produkter ganske gratis, når indgang er betalt.
Ved alle stande kan du købe ginflasker og tonic til specielle festivalpriser.
Du får dit eget glas udleveret i indgangen og derefter kan du smage dig frem til din favorit.
I billetprisen medfølger værdikupon til 1 stk gin & tonic på Helmuth Bar & Kitchen (kun 100 meter fra festivalen).”
Det er Mathias Walther og Anders Strandhave, der nu står i spidsen for Helmuth Bar & Kitchen efter de overtog fra Lars Helmuth.
Gin er meget oppe i tiden, og folk har taget rigtig godt imod vores ginfestivals” sagde den ene af de to nye Helmuth-ejere, Mathias Walther, til MigogAalborg sidst der blev snakket gin festival.
Hvad: Aalborg Gin Festival 2019
Hvornår: 1 & 2 marts 2019
Hvor: Odd Fellow Palæet
Mere info her