Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Manden bag kæmpetrolde: Leg med Dambos gigant-bogstaver foran Musikkens Hus

Af Michael Qureshi

I et år hvor de fleste af danskerne har holdt sommer- og efterårsferie herhjemme, så har kunstneren Thomas Dambo virkelig skabt stor glæde.

Han er manden bag de enorme kæmpetrolde, som han blandt andet har bygget en af på Egholm. Læs mere om den her.

I 2016 slog han for alvor igennem med projektet De Seks Glemte Kæmper på Københavns vestegn.

Projektet er siden blevet set af millioner af mennesker fra hele verden og troldene er på adskillige lister over de mest spændende ting at opleve i nærheden af København.

Nu er Thomas Dambo så på spil her i Aalborg.

Rullende bogstavsalfabet

Han har sammen med Musikkens Hus lavet en sjov ting på Havnefronten. Han står nemlig bag et rullende bogstavsalfabet foran Musikkens Hus.

“Ligesom troldene er de store bogstaver skabt i genbrugstræ, og Thomas håber, at forbipasserende vil bruge det bæredygtige alfabet til at lave egne ord eller hilsner.

Tager du et billede af det og deler på Facebook eller Instagram – med #musikkenshåb – deltager du samtidig i konkurrencen om et gavekort til Musikkens Hus på 2.000 kr.

Det giver os nemlig håb, hvis vi i denne foranderlige tid kan skabe noget nyt og glædeligt sammen,” skriver Musikkens Hus om tiltaget.

Der er lavet et hegn rundt omkring bogstaverne, som er store nok til, at hele familien kan klemme sig ind i, men det gør også, at man ikke lige i en lørdagsbrandert hælder bogstaverne i vandet.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.