Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ambitiøs plan: Pirates vil spille lokalopgør på Aalborg Portland Park

Af Emil Kjær Jørgensen
Thomas Bjuring
Foto: Daniel Pullen
Thomas Bjuring Foto: Daniel Pullen

I weekenden 31. januar – 1. februar kan vi endnu engang se frem til Metal Final4 her i byen, hvor Aalborg Pirates blandt andet møder lokalrivalerne fra Frederikshavn White Hawks i den anden semifinale fredag den 31. januar kl. 20.00. I fremtiden kan vi måske se frem til et lokalbrag mellem de to klubber på Aalborg Portland Park. Det skriver Nordjyske i dag.

Kan sælge op mod 15.000 billetter

Aalborg Pirates har virkelig fået bygget en stærk tilskuerkultur op omkring hjemmekampene i Gigantium, og lokalopgørene mod Frederikshavn White Hawks trækker ofte fulde huse.

Det årlige lokalbrag mellem jul og nytår er især et kæmpe tilløbsstykke, og nu pønser administrerende direktør, Thomas Bjuring og Aalborg Pirates på at flytte opgøret denne ene gang om året til fodboldklubben AaB’s normale hjemmebane på Aalborg Portland Park.

Der kan maksimalt være 5000 tilskuere i Bentax Isarena, men til det traditionsrige opgør mellem jul og nytår kan der, ifølge Thomas Bjuring, sælges op mod 15.000 billetter.

“Det vil være en kæmpe oplevelse for Aalborg Pirates, men også for byen og landsdelen, hvis vi får lov at spille på stadion. Der er tale om en event, der vil skabe kæmpe opmærksomhed, siger Thomas Bjuring til Nordjyske.

Ishockeykampe i udendørs-arenaer er velkendt over hele verden – blandt andet NHL Winter Classic, som er en årlig udendørskamp, der bliver spillet på kæmpe arenaer.

Metal Final4 bliver afholdt i slutningen af januar i Gigantium, og vi kan se frem til en kæmpe fest med både stor fanzone med DJs, live musik, udskænkningszoner i samarbejde med Royal Unibrews eventafdeling, diverse aktiviteter for børn og unge, stort ”alternativt” pressemøde med alle deltagende hold, Playstation-turnering i samarbejde med Sports Gaming og selvfølgelig en uovertruffen stemning i forbindelse med de tre kampe i Bentax Isarena.

Del artikel

Andre læser også