Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg Streetfood åbner snart igen: Præsenterer pizzacone

Af Michael Qureshi

Foråret har på papiret meldt sin ankomst.

Nu mangler vi bare temperaturerne følger med, og kulden slipper grebet om Nordjylland. Men hos Aalborg Streetfood – The Lighthouse er man i fuld gang med forberedelserne til den store genåbning fredag den 23. marts.

I aftes kunne det populære spisested præsentere et helt nyt koncept, når aalborgenserne igen kan få mad fra de mange forskellige madboder.

Den nye madbod hedder Conefusion, og er helt enkelt forklaret pizza serveret som hvis det var en vaffel eller en Durum-rulle.

“Pizzaen er ikke længere kun flad,” skriver man i reklameteksten på det spritnye koncept.

Hidtil er det kun lykkedes os på MigogAalborg at finde en Conefusion restaurant i en indisk by ved navn Chennai. Derudover er der nogle amerikanske shops som laver Pizza Cones. Men i Danmark har vi ikke fundet andre, der kører med konceptet.

Halv pris på alle madboder på åbningsdagen

Så elsker man pizza, er det i den grad værd at smage på.

“Vi løfter sløret for vores nye pizza-bod! PIZZACONES! Ja, det er en ting – Og vi elsker det!,” skriver Aalborg Streetfood – The Lighthouse på deres Facebookside.

Programmet for genåbningsdagen fredag den 23. marts er også på plads. Det er blandt andet værd at notere sig, at de kører med 50% på samtlige boder i to timer fra 17-19 den dag.

Aalborg Streetfood åbner snart igen: Præsenterer pizzacone

Fra 20-22 er der Happy Hour i deres barer. Derudover er Livemusik fra klokken 20.00.

Flere spændende events på vej

Hos Aalborg Streetfood – The Lighthouse forsøger de også at skabe en masse spændende events for at samle så mange folk som muligt i de store haller derude på Skudehavnsvej. Blandt andet har de meldt ud, at der bliver romsmagning 14. april.

Hos Aalborg Streetfood – The Lighthouse er man ved at få aftaler på plads med flere madboder. Men for en lille måned siden efterlyste medejer Isabel Enevoldsen flere anderledes koncepter.

“Vi leder efter køkkener, som adskiller sig fra det, vi har i forvejen, og som giver mening på et Street Food marked. Det kan for eksempel være et thai-køkken,” fortæller Isabel Enevoldsen, men understreger samtidig, at det ikke kun er maden, der er i fokus.

“Vi er rimelig åbne overfor, hvad det kan være, men det skal være nogle, som har lyst til at være en del af et fællesskab, og som bidrager til den gode stemning. Køkkenerne herude er ikke konkurrenter, for uden hinanden kunne vi ikke være her.”

Streetfood åbner også med en dessertbod. Det kan du læse mere om i vores artikel lige her

MigogAalborgs store fest

Kom med til AALBORG AWARDS

Vil du med til en af årets fedeste fester? Vi hylder byens bedste steder – så kommer Burhan G og giver mini-koncert og det hele slutter med kæmpe afterparty. Billetterne bliver solgt hurtigt lige nu, så skynd dig og book.

Læs mere lige her

Del artikel

Andre læser også