Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg slår rekord i hele landet: Så meget gives der nedslag på lejlighedskøb

Af Christine Luca Hornemann

I løbet af det seneste år er den rabat, der bliver forhandlet på køb af ejerlejligheder, steget med 35,6 procent på landsplan.

I Hovedstaden lyder stigningen på over 51,3 procent,  men Aalborg slår rekorden blandt samtlige landets byer med en stigning på 124,2 procent.

Efter flere år med skyhøje prisstigninger på boligmarkedet for ejerlejligheder, er priskurven begyndt at stagnere, viser en ny opgørelse fra Boligsidens Markedsindeks.

Køberne hiver i håndbremsen

Når der skal forhandles, om der er købt eller solgt en ejerlejlighed, er det lige nu købers marked.

Antallet af ejerlejligheder til salg er det højeste i seks år, hvilket kan gøre det nemmere for køberne at vælge og vrage blandt de mange ejerlejligheder, som nu er til salg.

I de store byer, hvor lejlighedssalget udgør en god del af markedet, ligger stigningen i nedslaget over landsgennemsnittet på 35,6 procent. Mest markant er udviklingen i Aalborg, hvor nedslaget er mere end fordoblet på et år.

“Tallene skal forstås sådan, at udbudspriserne på ejerlejligheder fortsat stiger, men at køberne nu hiver i håndbremsen, fordi prisniveauet ganske enkelt er blevet for højt.

Samtidig er udbuddet af ejerlejligheder det højeste i seks år, og det betyder, at sælgerne ikke længere kan diktere slagets gang i de forhandlinger, der nu i højere grad ser ud til at ende i købers favør,” forklarer Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Aalborg slår rekord i hele landet: Så meget gives der nedslag på lejlighedskøb
Tabellen viser det gennemsnitlige nedslag i henholdsvis august 2017 og august 2018. Beløbet ses både per kvm og for en gennemsnitlig lejlighed på 80 kvm i den pågældende kommune. Kilde: Boligsidens Markedsindeks August 2018

Prissæt korrekt fra start

Birgit Daetz giver et godt råd med på vejen til dem, som overvejer at sælge deres ejerlejlighed.

“Den fornemmeste disciplin som sælger er nu at prissætte korrekt. De fleste vil gerne presse citronen og lægger ud med en høj udbudspris.

Det er forståeligt med de seneste års udvikling, hvor vi i en længere periode var vidne til et prishop hver eneste måned. Men markedet har ændret sig og salgspriserne er mere stabile.

Det er tid til at være realistisk, hvis du vil eksekvere et hurtigt salg. Købernes adfærd er den stærkeste indikation på, i hvilken retning markedet bevæger sig,” slutter hun.

Prøv Aalborgs helt nye søgeportal på ejer- og lejebolig

MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige

Aalborg slår rekord i hele landet: Så meget gives der nedslag på lejlighedskøb

Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg

INFO:

På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.

Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.

Del artikel

Andre læser også