Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Aalborg City i opråb efter tyveri: “Giv os vores prikkede Tour-cykel tilbage”

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Cecilie Haversen
Foto: Cecilie Haversen

Det er noget op ad bakke for Cecilie Haversen i dag.

Eventkoordinatoren fra Aalborg City har brugt adskillige timer på at arrangere storskærms-arrangementer rundt omkring i byen til glæde for Tour de France-fans.

Derudover har hun siddet og møjsommeligt malet individuelle røde prikker på en cykel, der har stået til pynt foran storskærmen på C. W. Obels Plads.

Men da hun i morges kom forbi pladsen, kunne kun konstatere, at den prikkede bjerg-cykel i nattens mulm og mørke er blevet stjålet – sammen med et cafébord og pynteflag fra Restaurant Brdr. Price.

Trods omstændighederne kan eventkoordinatoren godt se det sjove i, at en tilfældig aalborgenserne har været så forelsket i cyklen, at den bare måtte med videre i byen, men …

“Det er da lidt frustrerende. Det har kostet blod, sved og tårer at male den cykel, og vi vil gerne have den tilbage.

Vi forsøger at skabe tour-stemning helt frem til den 24. juli, når Tour de France slutter, men det er svært, når vores ting bliver stjålet,” fortæller Cecilie med et smil.

Aalborg City i opråb efter tyveri: "Giv os vores prikkede Tour-cykel tilbage"
Den prikkede bjergcykel stod indtil i morges foran storskærmen på C.W. Obels Plads – sammen med sin gule cykelven. Foto: Cecilie Haversen.
Aalborg City i opråb efter tyveri: "Giv os vores prikkede Tour-cykel tilbage"
Sådan ser den stjålne cykel ud. Foto: Cecilie Haversen.

Opfordring om at aflevere tingene tilbage

Den rødprikkede cykel har som sagt stået som pynt foran storskærmen på C. W. Obels Plads sammen med en gul cykel, der endnu står der.

Fristelsen for at agere Magnus Cort har åbenbart været for stor – men givet det faktum, at cyklen er taget fra skrot og knap kan køre, får kæden til at hoppe af for eventkoordinatoren.

“Cyklen kan ikke engang køre ordentligt. Den er fundet i skrot og dekoreret som pynt, så jeg ved ikke, hvad man har tænkt,” siger Cecilie.

Læser cykeltyven (og bord-tyven) med her i artiklen, har Cecilie et klart budskab (leveret med et glimt i øjet):

“Hvis du stiller tingene på plads, hvor de kom fra, melder vi det ikke til politiet.”

Om tyveriet af cyklen, cafébord og flag fra Restaurant Brd. Price er forbundet vides ikke, men restauranten vil også meget gerne have deres møbel retur.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.