Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Butikker genåbner mandag: Aalborg-butik støtter dem som må forblive lukket

Af Michael Qureshi

Mandag bliver en festdag for detailhandlen i hele Aalborg.

Her må butikkerne endelig genåbne, og det bliver med rød løber, gode tilbud og masser af gensynsglæde med kunderne.

Mens butikkerne i gang må få gang i hjulene, så er der andre brancher, som stadig lidende må væbne sig med tålmodighed i venteposition.

Det drejer sig blandt andet om vores yndlingsrestauranter, frisører, skønhedsklinikker, massører og så videre.

De er endnu ikke en del af genåbningsplanen fra regeringens side.

Overskud til at tænke på andre

Selvom indtægterne ikke ligefrem er strømmet ind hos den populære Kenza Sko i Aalborgs midtby under nedlukningen, så har man alligevel overskud til at tænke på gode kolleger i andre brancher.

Derfor har de besluttet, at de giver et gavekort på 100 kr. til flere forskellige steder, når man køber en af deres forårsnyheder.

Det drejer sig om gavekort til Hasseris Skin Lounge, Azzurra, Esko hair studio eller Quist Vine.

Det fortæller medindehaver af Kenza Sko Anja Søgaard til MigogAalborg.

“Vi er jublende glade for igen at må åbne i Kenza, men vi kan ikke lade være med at tænke på alle de små erhverv i Aalborg, som stadig skal holde lukket.

Vi føler med dem, for vi har jo selv mærket, hvor svært det har været de sidste par måneder,” forklarer Anja Søgaard.

Gavekort på 100 kr.

Derfor satte man sig for at tænke på en måde, hvor man kunne gøre en forskel og ikke blot ved at bestille Takeaway.

“Vi kom på den idé, at alle der shopper nyheder i Kenza i hele næste uge, vælge frit mellem et gavekort til en værdi på kr. 100,- til ét af 4 forskellige steder.

På den måde kan vi og vores kunder sammen støtte lokalt i Aalborg,” forklarer hun.

Kenza Sko fortæller desuden, at de fra i morgen mandag d. 1. marts står klar med håndsprit, forårsnyheder og champagne til alle, der kigger forbi.

Del artikel

Andre læser også