Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Masser af fede varer: Your 2Hand Closet åbner den nye butik i morgen

Af Jonas Søhus Vogt Sørensen
Foto: Okan Gültekin
Foto: Okan Gültekin

For et par uger siden kunne vi afsløre, at en ny secondhand butik åbner i hjertet af Aalborg i Gravensgade 3.

Nu slår Your 2Hand Closet dørene op torsdag den 3. december klokken 11.00, hvor der udover masser af tøj, sko, tasker og accessories, også vil være vin, sodavand og chokolade til de forhåbentlig mange kunder.

Og alle forhåndsregler omkring Corona er naturligvis overholdt.

Det er altså bare med at finde vej til Gravensgade 3, for der er i den grad lagt i kakkelovnen til en fed og hyggelig åbningsdag.

”Nu åbner vi langt om længe, og vi ser så meget frem til at byde vores kunder velkommen og til at blive en del af bylivet i Aalborgs midtby.

Der ligger ikke noget tilsvarende i det centrale Aalborg, så vi håber og satser på, at vi kan trække mange kunder herned,” siger Jannie Egested, der er medejer af Your 2Hand Closet.

Masser af fede varer: Your 2Hand Closet åbner den nye butik i morgen
Foto: Okan Gültekin
Masser af fede varer: Your 2Hand Closet åbner den nye butik i morgen
Foto: Okan Gültekin

Masser af varer i butikken

Når du besøger Your 2Hand Closet, vil der være masser af fedt tøj på bøjlerne, så det vil undre os, hvis ikke du finder noget, der falder i din smag.

”Der er ingen begrænsninger på mærker i butikken – man kan finde det hele hos os.

Og vi kan da godt afsløre, at vi siden offentliggørelsen af vores åbning har modtaget rigtig mange og forskellige typer varer i forskellige prisklasser, der er klar til at blive solgt i butikken,” fortæller Jannie.

Du har altså virkelig mulighed for at blive inspireret og gøre en god handel, når du besøger Your 2Hand Closet.

Masser af fede varer: Your 2Hand Closet åbner den nye butik i morgen
Foto: Okan Gültekin
Masser af fede varer: Your 2Hand Closet åbner den nye butik i morgen
Foto: Okan Gültekin

Du kan både købe og sælge tøj

Konceptet i butikken udspringer af loppemarkedskonceptet og kommissionssalg, men butikken er indrettet som en helt almindelig tøjbutik.

”Det syner slet ikke af et loppemarked, fordi butikken fremstår som en hver anden tøjbutik, man kender.

Det er hele ideen og konceptet – vi vil gerne tage loppemarkedskonceptet skridtet videre,” siger Jannie.

Har du allerede booket plads i butikken, er der åben mandag, tirsdag og onsdag fra 15.00-17.30, hvor du kan aflevere dine varer.

Har du endnu ikke booket plads, er der ligeledes mulighed for at stikke hovedet ind i Your 2Hand Closet og få en snak med Jannie, der kan hjælpe dig med oprettelsen.

Your 2Hand Closet har åben mandag-torsdag fra 11.00-17.30, fredag 11.00-18.00 og lørdag fra 10.00-14.00, hvor der dog alle lørdage i december er udvidede åbningstider fra 10.00-16.00.

Del artikel

Andre læser også